Særdeles velholdt og velbygget sommerhus, beliggende på skøn, letkuperet naturgrund i Søndervig
Huset: Her er tale om et virkelig flot og velholdt, velbygget og rummeligt fritidshus med 8 sovepladser. Huset, der er opført i 2006 med et boligareal 109 kvm. + integreret redskabsrum på 6 kvm, fremstår med en pæn sortmalet facade af træ, tag af sorte betontagsten og vinduesrammer i hvid træ-alu. Indvendigt er der loft til kip i alle rum, fine hvide døre, klinkegulve med vandbåren gulvvarme via luft til vand-varmepumpe, i alle rum, bortset fra værelser. Huset er omgivet af en skøn let hævet og letkuperet naturgrund på 2070 kvm., hvorfra der er flot udsigt over nærområdet, og det ligger i gå-afstand fra den spændende ferieby, Søndervig´s centrum. Til Vesterhavets blå bølger og hvide sandstrand, er der via små grusveje/stier kun ca. 550 meter.
Området: I den pulserende og attraktive bade- og ferieby, Søndervig, findes aktiviteter for alle aldre og interesser. Her er der rig mulighed for at shoppe i spændende specialbutikker, spise rigtig god mad på en af byens mange restauranter eller og købe lækre is i een af byens is butikker. Her er også mulighed for et besøg i det imponerende vandland, Lalandia Aqua-Dome, og fra maj til november kan man hvert år nyde de imponerende sandskulpturer, som er en turistattraktion i sig selv, når den årlige sandskulpturfestival afholdes, ligesom byen også emmer af liv omkring nytår hvor den årlige Vinterbade Festival afholdes.
Indretning: Sommerhuset fremstår meget velholdt, lyst og rummeligt med god plads til hele familien og emmer af den helt rette sommerhusstemning. Du træder først ind i en praktisk og rummelig entre, med god plads til fod- og overtøjet. Her findes desuden både vaskemaskine og tørretumbler og fast bord med vask. Husets centrale hjerterum, er uden tvivl det funktionelle lyse køkken, der ligger i åben forbindelse med spise/opholdsstuen, som er med klinkegulv med gulvvarme og med store vinduespartier, hvilket giver et dejligt lyst og venligt indtryk. Desuden lækkert stort badeværelse med gulvvarme, spa-bad, bruseniche og sauna. Ekstra gæstebadeværelse med gulvvarme og bruseniche. 4 gode soveværelser, alle med laminatgulve og de 2 med dobbeltsenge og faste skabe, og 2 med hver 2 enkeltsenge og hhv. 1 og 2 skabe. Fordelingsgang med adgang til lille hems, som er meget anvendelig til opbevaring. Desuden 6 kvm. fint integreret redskabsrum med plads til opbevaring af grill, havemøbler m.v. om vinteren.
Udlejning: Huset lejes ud gennem Esmark Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2024 udgjorde kr. 122.128 + forbrugsafgifter på kr. 10.042. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 114.816 eller ca. kr. 9.560 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, boligskatter, forsikring, renovation, vedligeholdelse m.v. Pr. 05.02.2025 er der allerede booket 26 ugers udlejning, svarende til en lejeindtægt på kr. 96.385,-
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse