Meget velholdt sommerhus tæt på Vesterhavet og i gå-afstand til Søndervig Centrum
Huset:
Velkommen til dette skønne og velholdte sommerhus på 97 kvm i gå-afstand til Søndervig centrum og 800 meter fra stranden. Sommerhuset rummer bl.a. stort og dejligt, luftigt køkken-alrum med udgang til sydvendt terrasse. Derudover er der en carport på 31 kvm fra 2010. Huset opvarmes af både en luft-til-luft varmepumpe og en hyggelig brændeovn.
Huset kan overtages fra august måned og fremover, da ejer ønsker at have sommeren i huset selv – men er det meget vigtigt for dig at overtage huset før, så tager vi en snak med sælger omkring dette.
Området:
Sommerhuset ligger blot 1,5 km fra Søndervig centrum. Søndervig er kendt som en gl. populær ferie- og badeby, der byder på bl.a. et væld af butikker, restauranter, 18 hullers helårsgolfbane samt det nye Lalandia Feriecenter med kæmpe stort badeland, Monky Tonky land mm. Byen samt området oser af liv og charme hele året rundt. Der er ca. 10 km til den hyggelige købstadsby Ringkøbing og ca. 12 km til havne- og fiskeribyen Hvide Sande. Læs mere på www.sondervig.dk.
Indretning:
Du træder ind i entréen og bliver ført videre igennem huset til lyst køkken-alrum i forbindelse med stuen med loft til kip og godt lysindfald fra store terrassevinduer og ovenlys. Køkkenet fra 2018 er hvidt og funktionelt, og med hele 4 gode værelser, alle med faste skabe, er der rig mulighed for at have hele familien med i sommerhus. Badeværelset fra 2010 har væghængt toilet, separat bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler samt flotte, sorte gulvklinker. Udendørs venter en dejlig, sydvendt terrasse, perfekt til solrige dage og lange aftener.
Udlejning:
Huset er ikke tilmeldt udlejning og overtages derfor uden nogen form for udlejningsforpligtelse. Der er indhentet udlejningsbudget fra lokalt udlejningsbureau på ca. kr. 127.440 + forbrugsafgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 111.405 eller ca. kr. 9.283,75 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse