Særdeles velbeliggende, moderniseret og velholdt sommerhus, tæt ved golfbanen
Huset:
Her er tale om et flot og gennemgribende moderniseret sommerhus, med nyere yderbeklædning i træ, nyere tegltag og overvejende nyere vinduer i trærammer. Huset fremtræder også indvendigt i meget velholdt og indbydende stand med nyere indervægge, fyldningsdøre, troldtekt lofter, og lyse laminatgulve m.v. Huset opvarmes med luft til vand varmepumpe fra 2019 og huset er i 2021 tilsluttet offentlig spildevandsafløb.. Desuden er huset beliggende på en virkelig skøn 2132 kvm. stor, total ugeneret og læfyldt naturgrund, med bl.a. meget store terrassepartier, både mod syd, vest og øst. Mod syd er en stor del af terrassen overdækket, så det er muligt at sidde både lunt, tørt og i læ, selv når vejret ikke viser sig fra sin bedste side, og når vejret indbyder til det er der en fast udegrill på den store læf yldte vest vendte aftenterrasse.
Området:
Lodbjerg Hede er et udbygget og populært feriehusområde beliggende mellem hav og fjorde med bl.a. 18 hullers helårsgolfbane, fiske sø. Området er beliggende lige op til den populære golfbane og med 1 km. til Lalandia Aqua-Dome og kun ca. 2 km fra den populære ferie- og badeby Søndervig, som byder på mange aktiviteter for hele familien - bl.a. kan nævnes diverse hyggelige caféer, restauranter og butikker samt Lalandia Feriecenter med stort badeland, Monky-Tonky land og meget mere. Læs mere på sondervig.dk.
Indretning:
Rummeligt køkken med klinkegulv m/gulvvarme. Dejlig lys og rummelig spise- og opholdsstue m/ovenlys, brændeovn, gulvvarme samt udgang til sydvendt terrasse. Fordelingsgang. Lyst badeværelse med bruser, spa-bad, sauna, ovenlys og gulvvarme. Gæstebadeværelse med bruser og vaskemaskine og tørretumbler. 3 gode værelser, alle med udgang til terrasse, dobbeltsenge, laminatgulv. og skabe. Mod syd-øst stor overdækket terrasse med bordtennis og grill, samt via terrassen adgang til 18 kvm. fuldisoleret udhus, som er indrettet med et ekstra "værelse" med laminatgulv, dobbeltseng og 2 faste skabe, samt depotrum.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem DanWest: Lejeindtægt for 2024 udgjorde kr. 132.507+ forbrugsafgifter på kr. 19.397. Huset er meget populært, og mange lejere kommer igen år efter år. Huset har en høj tilfredshedsscore hos Dan-West på 4,7 af 5. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det ca. kr. 130.687 eller ca. kr.10.890 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse