Fantastisk skønt beliggende sommerhus i første klitrække, på stor naturgrund helt ud til fredningslinien, kun 100 meter fra Vesterhavet.
Huset: Der er tale om et velholdt, rummeligt og særdeles fritliggende og ugeneret sommerhus, beliggende kun 100 meter fra Vesterhavet. Huset, der har et boligareal på 105 kvm. er beliggende godt i læ, på en dejlig 2004 kvm. stor kuperet naturgrund. Huset er oprindeligt opført i 1972 og tilbygget i 2000, så det i dag står i pæn og velholdt stand med bl.a. facader af træ, pvc-vinduer og bølgeeternittag. Desuden er der bygget fritliggende carport/redskabsrum i 2008 på ialt 45 kvm.. Bygningerne danner rammen om en stor skøn sydvendt og total ugeneret terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Når dagen går på hæld og solen bevæger sig mod vest, så kan solens sidste stråler nydes ligeså ugeneret på husets vestvendte terrasse, indtil solen forsvinder bag klitterne og går ned i havet. Huset opvarmes med energivenlig luft til luft varmepumpe.
Området: Sommerhuset er beliggende på Krogen, i det rolige område Houvig, nord for Søndervig. Fra huset er der via en kort gåtur igennem det flotte klit landskab, kun 100 meter til den fantastiske badestrand ved Vesterhavet. Sommerhuset ligger ud til et stort fredet naturareal. Vejen som huset ligger på, er en stille lille blind vej med meget lidt trafik, og dette hus ligger som det sidste på vejen. Området er perfekt for de feriegæster der ønsker fred og ro, men som samtidig gerne vil have gode indkøbsmuligheder. restauranter og Lalandia Søndervig indenfor ganske kort køreafstand. Søndervig ligger blot 5 km. fra huset og her er der blandt andet et stort helårs åbent supermarked, samt masser af specialbutikker, spisesteder og fritidsaktiviteter.
Indretning: Rummelig entre med klinkegulv m/varme og god plads til både fod- og overtøjet. I entreen er der desuden niche med vaskemaskine. Flot U-formet køkken m/ lyse låger m/kirsebærkant og klinkegulv m/varme. herfra åben forbindelse til den lyse og rummelige spise- og opholdsstue, hvor der er trægulv, og direkte adgang til den vestvendte terrasse. Dejligt lyst badeværelse med klinkegulv m/varme og bruseniche. Fordelingsgang med adgang til 3 soveværelser, alle med dobbeltseng og skabe.
Udlejning: Huset er ikke tilmeldt udlejning, og overtages derfor uden nogen form for udlejningsforpligtelse. Ønskes huset udlejet, så har det stort potentiale, og der foreligger udlejningsbudgetter fra anerkendte lokale udlejningsbureauer. Forhør venligst nærmere hos Estate Vestjylland.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse