Dejligt kvalitetsfritidshus med god ugeneret beliggenhed
Nu udbydes velholdt fritidshus i Bjerregård med 4 værelser og 2 badeværelser. Det er beliggende ugeneret på en god naturgrund på en lukket sidevej. Fritidshuset er opført af Lilje-huset i flot håndværksmæssig kvalitet og med en god planløsning. Det fremstår indbydende og med en god atmosfære og den rigtige sommerhusstemning. Fremhæves kan i særdeleshed lofter til kip og plankegulve og et dejligt opholdsrum med store vinduespartier, som sikrer et godt lysindfald.Fritidshuset byder på indgang fra overdækket terrasse til entre med plads til fodtøj og overtøj. Herfra er der adgang til værelse 1 med 2 enkeltsenge og skab og et lækkert badeværelse, indrettet med bruseniche, spa og sauna. Pænt og veludstyret køkken, som er placeret i åben forbindelse med opholdsrummet. Opholdsrummet er indrettet med brændeovn, sofagruppe og spiseplads og der er udgang til den overdækkede terrasse. Huset byder desuden på 3 rummelige soveværelser med dobbeltsenge og skabe samt endnu et badeværelse med bruseniche og vaskemaskine/tørretumbler. Huset er også udstyret med energibesparende varmepumpe og der er gulvvarme i alle klinkegulve. Udelivet kan nydes på de store solrige terrassearealer med delvis overdækning og lækroge. Mod syd, som er omkranset af klitten på egen grund, kan man opholde sig helt ugeneret og nyde de dejlige omgivelser. Endvidere tilhørende integreret udhus. Bjerregård er beliggende mellem fjord og Vesterhavet og er kendt for den på én gang storslåede og særegne natur med de høje sandklitter som sidste skanse mod det brusende Vesterhav, og den blå og rolige Ringkøbing Fjord mod øst. Området indbyder til lange vandreture og cykelture i den skønne natur, som kan nydes hele året rundt - hvad enten vi har forår, sommer, efterår eller vinter. Der foreligger udlejningsaftale med Dansommer for 2024. Den årlige lejeindtægt andrager for 2023 kr. 119.947,-. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 105.237,- til ejer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Steffen Frederiksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse