Lækkert ny moderniseret fritidshus med fantastisk ude wellness område, fjordudsigt og kun 300 meter til Vesterhavet !
Huset: Virkelig lækkert, velholdt og gennemgribende moderniseret og meget rummeligt og roligt beliggende sommerhus på 118 kvm med ny kæmpestor syd- og østvendt træ terrasse, hvoraf 40 kvm. er overdækket, og indeholder kæmpe "ude wellness område" med bl.a energivenlig ude spa og varmtvandsbruser m.m. med direkte adgang fra husets alrum. Huset, der er beliggende på en let kuperet natur- klitgrund på 1.650 kvm., kun ca. 2 km. syd for Hvide Sande centrum/havn, er oprindelig opført i 1994 med fuld murede og vandskurede- og sortmalet facade, plastikvinduer samt nyere eternittag fra 2013, og desuden totalmoderniseret indvendigt i 2023, med bl.a. nyt køkken og 2 nye badeværelser m.m. Der er også nyere kloakanlæg/nedsivningsanlæg. Fra både terrassen og huset er der ugeneret udsigt til klitterne mod syd- og vest og fra wellness området og alrummet er der udsigt over Ringkøbing Fjord.
Området: Dette præsentable og velholdte sommerhus ligger i det naturskønne Årgab på en dejlig veldisponeret naturgrund med udsigt til Ringkøbing Fjord, og kun ca. 300 meter til Vesterhavet, med een af landets flotteste badestrande. Få hundrede meter mod nord ligger den populære og børnevenlige og smukke Hvide Sande "sydstrand", som for få år siden blev kåret til Danmarks fineste badestrande. Sommerhuset er beliggende mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og fra sommerhuset er der ca. 2 km. til Hvide Sande by med masser oplevelsesmuligheder, butikker, spisesteder, havnemiljø m.v.
Indretning: Entre. Pænt og lyst køkken-alrum med nydeligt lyst køkken og spiseafdeling med flisegulve - der er herfra udgang til sydvendt træterrasse. Fra både alrummet og terrassen er udsigt til Ringkøbing Fjord. Hyggelig nedsænket stue med fyrretræsgulv, brændeovn fra 2020 og varmepumpe. 4 gode værelser med fyrretræsgulv. Lækkert badeværelse med gulvvarme, bruseniche, badeværelsemiljø, ny metro vandvarmer, adgang til sauna med ny ovn, samt kombineret vaske/tørremaskine. Dejligt nymoderniseret gæstetoilet med gulvvarme.
Udlejning: Huset lejes ud gennem Novasol. Pr. 20.06.2024 er der i 2024 booket lejeindtægt i 2024 for kr. 206.440 + forbrug kr. 11.008, og der er stadig flere ledige uger, så lejeindtægten forventes at lande på ca. kr. 230.000,- + forbrug. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det ud fra den lejeindtægt der allerede er booket ca. kr. 182.493,- eller ca. kr. 15.207,- pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse