Udlejningsejendom med havudsigt!
Centralt placeret ved Vesterø Havn finder du denne pæne 1½ plans ferieudlejningsejendom, som er indrettet som Bed and Breakfast. Der er god udsigt over havnen og samtidig er der kort gåafstand til livet på havnen, god badestrand, indkøb, restauranter, ishus, færge mm.
Ejendommen har et registreret areal på 247 m2, fordelt med 50 m2 bolig og 197 m2 registreret som erhverv.
Huset indeholder i alt 9 enheder. Stueplan indeholder 2 gode værelser med eget bad og 3 gode værelser med fællesbad. En dejlig opholdsstue med fjernsyn. Fælles køkken både i stueplan og på 1. sal med køleskab, lille ovn og kogeplader samt kaffemaskine.
1. sal indeholder endvidere 3 gode værelser med fællesbad. Boligen opvarmes med luft/vand varmepumpe og der er installeret fibernet.
Derudover er baghuset indrettet som ferielejlighed med egen opholdsstue, thekøkken, hems og bad.
Ejendommen ligger på en god stor grund med have og sydvendt terrasse. Der er opført et ældre udhus, som åbner gode muligheder for erhverv eller bare et godt udhus.
Der er pt. en belægning på ca. 80% i højsæson i 2023 og har samtidig de sidste 3 år haft en årlig lejeindtægt på ca. 200.000 kr.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99.
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse