Energirigtig, flot og rummelig murstensvilla fra 2018
Energirigtigt og flot murstenshus fra 2018 beliggende på en dejlig stor grund på hele 2.934 m2 med plads til den store familie. Grunden er indhegnet, så børnene kan boltre sig frit i haven og der er plantet pæn laurbær-kirsebærhæk. Der er gode terrasser og flotte højbede, så der er mulighed for egen avl af kartofler, gulerødder, salat, jordbær og meget mere. Huset er beliggende med gåafstand til badestrand ved Holmbækken, flot og rolig natur, boldbaner, busforbindelse samt Vesterø Havn med færge, lystbådehavn, restauranter, butikker, indkøb mv.
Huset er et flot 1 plans rødstensvilla opført i 2018. Huset rummer hele 252 m2 fordelt på 209 bolig m2 samt 43 m2 indbygget dobbelt carport. Huset indeholder entre, pænt bryggers med god plads, stor lys stue med store vinduespartier og med sofahjørne, god spiseplads og udgang til skøn sydvendt terrasse og stor græsplæne. Der er halvmur fra stuen ud til pænt køkken med spots, gode hårde hvidevarer og masser af arbejdsplads samt indgang til viktualierum. Huset rummer en forældreafdeling med stort soveværelse og eget badeværelse med bruseniche og forberedt til spabad/badekar. Hertil kommer en god børneafdeling med 4 gode værelser samt badeværelse med bruseniche.
Der er indlagt fibernet og huset opvarmes med luft til vand varmepumpe og har et flot energimærke A2015 og dermed et lavt energiforbrug.
Der er desuden et stort udhus med to disponible rum med plads til værksted, opbevaring af cykler, havemøbler mv.
Dejligt stort hus på en stor grund, hvor der er plads til hele familien og med en skøn beliggenhed i Vesterø.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer på 9665 8080.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter-Christian Pedersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse