Gulstensvilla som trænger til en kærlig hånd, med ekstra byggegrund
Ældre hus med skøn beliggenhed på Sejerøvej i Østerby Havn. Med i handlen følger den foranliggende byggegrund Sejerøvej 7 mod vest, så man har i alt 1.732m2 til huset. Grunden kan enten bebygges, videresælges eller beholdes som herlighedsværdi til huset. Fra huset er der smuk udsigt over åbne marker, som strækker sig så langt øjet rækker, hvor landskabet skifter i takt med årstiderne, en udsigt, der indbyder til ro. Grundene henligger i græs, så det er nemt at vedligeholde, og der er hæk og stakit mod nord. Fra grunden er der kun kort vej ned til den skønne marina i Østerby med købmand, fiskehandler, butikker og restauranter, hvor man nemt kan komme til den skønne sandstrand vest for havnen, eller slentre en tur og se på havnens flotte skibe.
Huset er et gulstens parcelhus opført i 1981 på 115m2. Huset trænger til en kærlig hånd indvendigt og udvendigt, og vil derfor kræve en del arbejde, men huset har en god beliggenhed og et godt potentiale for den rette køber. Huset indeholder en entre, køkken med spiseafdeling, to fine værelser, bryggers med bagdør, badeværelse med brusehjørne og gulvvarme, soveværelse og samt vinkelstue med udgang til en dejlig vestvendt terrasse. Huset har centralvarme, opvarmet af oliefyr.
Med til huset hører en carport, der er blevet lukket i siderne, som fungerer som udhus/værksted.
Huset rummer gode muligheder for forvandling, hvor man som køber har mulighed for at gentænke planløsningen, og indrette med fornyet skønhed, som kan give et resultat af et hus, hvor kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd – et smukt og moderne hjem, og hvor man virkelig kan få bragt den flotte udsigt i spil inde i huset. Huset vil være et godt udlejningspotentiale.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer på 9665 8080.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse