Yderst fantastisk perle i hjertet af Søndervig og med direkte sti til Vesterhavet
Huset:
Skønt og yderst centralt beliggende sommerhus i Søndervig. Huset er beklædt med træ, som er malet i gult - ligesom stakittet der indhegner den private og ugenerede fliseterrasse. Her får du en særdeles unik mulighed for at holde dine ferier tæt ved det skønne Vesterhav og med kort gåafstand til Søndervig centrum.
Området:
Søndervig er kendt som en gl. populær ferie- og badeby, der byder på bl.a. et væld af butikker, restauranter, 18 hullers helårsgolfbane samt det nye Lalandia Feriecenter med kæmpe stort badeland, Monky Tonky land mm. Byen samt området oser af liv og charme hele året rundt. Der er ca. 10 km til den hyggelige købstadsby Ringkøbing og ca. 12 km til havne- og fiskeribyen Hvide Sande. Læs mere på www.sondervig.dk.
Indretning:
Her træder du først ind i husets lyse entré, hvor der både er vaskemaskine, skabsplads og bordplads. Herfra træder du videre ind i kernerummet - nemlig det hyggelige og lyse køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med husets hyggelige stue som bl.a. har en hyggelig brændeovn, synlige loftsbjælker og fyrretræsgulv. Fra stuen har du udgang til total ugeneret syd-/østvendt fliseterrasse. Tilbage i entréen har du også adgang til husets badeværelse, som er med hvidt badeværelsesmiljø og klinker på vægge og gulv (m/gulvvarme). I alrummet finder du ydermere trappe til husets 1. sal, hvor du får yderligere to gode værelser.
Udlejning:
Huset lejes begrænset ud gennem Esmark Feriehusudlejning (kun stueetagen): Budgetteret lejeindtægt for 2025 ved fuld udlejning af hele huset (efter diverse ændringsforslag fra bureauet) ligger på ca. kr. 98.000 + forbrugsafgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 87.412 eller ca. kr. 7.300 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. - forhør for nærmere information herom..
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse