Et strejf af svensk hygge i attraktivt kvarter
Dette unikke træhus, opført i 2006, er ideelt placeret i Engelsborg og bygget i bæredygtige og klimavenlige materialer, uden at der er gået på kompromis med komfort, kvalitet eller en moderne og funktionel planløsning.
Udover de rummelige 177 velindrettede kvadratmeter får man her en dobbeltgarage med to elektriske porte på i alt 70 kvadratmeter, inklusive et værksted på 20 kvadratmeter, en kartoffel-/vinkælder samt et brændehus/udhus og en isoleret, opvarmet pavillon.
Området er børnevenligt og har velanlagte stisystemer, der leder til både skole, børnehave, grønne fællesarealer med legepladser og indkøbsmuligheder. Fra baghaven har man direkte adgang til Undallslundskoven, som danner en smuk ramme om naturoplevelser og motion. Det er også nemt at komme til byen, enten til fods, på cykel eller med bus, som har et stoppested tæt på.
Ved opførelsen af denne charmerende bolig er der valgt kvalitetsmaterialer, og komforten er i top med blandt andet gulvvarme, et Genvex-anlæg og IHC-net. Designa har leveret inventaret til køkken, badeværelser, bryggers og garderober. Vinduerne er klassiske sprossevinduer, og der er mange fine detaljer, som giver boligen karakter. Boligen er velholdt, og der er senest nedgravet 30 faskiner til effektiv afledning af regnvand. Husets centrale samlingspunkt er det rummelige og veludstyrede køkken med god plads til madlavning og måltider. I åben forbindelse ligger opholdsstuen med brændeovn, hvorfra der er udgang til en solrig og delvist overdækket terrasse. På terrassen fra køkken-alrummet kan markisen skabe skygge eller ly over en del af arealet. På den ene side af køkken-alrummet ligger en værelsesafdeling med tre værelser, et depotrum og et badeværelse. På den anden side findes entréen og bryggerset samt forældreafdelingen med soveværelse og eget badeværelse.
Uderummet er velanlagt med hyggelige kroge og delvist overdækkede terrasser, hvor man kan sidde ugeneret og nyde sommeren. Der er også en græsplæne med plads til leg, så her er ideelle rammer for både leg og afslapning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse