Fritidshus i Houvig med bl.a. dejlig tilbygning og i gåafstand til lækker badestrand
Huset:
Dette fine fritidshus er beliggende i det naturskønne Houvig i bl.a. gåafstand til den lækreste brede sandstrand ved Vesterhavet. Huset er opført i år 1984 med murstensfacader og stærtk eternittag. Senere tilbygget med bl.a. en dejlig opholdsstue, hvor en stor vindueskarnap mod vest giver masser af lysindfald. Således rummer huset i dag i alt 100 velindrettede m2. Fremhæves skal den hyggelige brændeovn, det store badeværelse med spa og sauna samt skønne terrasser omkring huset, som giver rig mulighed for, at flytte sig efter sol, skygge og vind. Desuden den 27 m2 lukkede garage med redskabsrum, hvor bil og evt. cykler kan holde og skånes for det til tider barske vejrlig ved vestkysten. Grundens i alt 1.283 m2 er anlagt med græsplæne i baghaven og en forhave tidligere anvendt som køkkenhave.
Området:
Houvig er et skønt fritidshusområde med smukt let kuperet klitlandskab imellem Vesterhavet og Stadil Fjord. Fra huset er der gåafstand til lækker bred sandstrand ved Vesterhavet med dejligt badevand samt historiske bunkere. Og ved Stadil Fjord kan den helt særlige vestjyske natur med bl.a. rørskove og enge opleves ligesom et rigt fugleliv. Hvor Houvig har stilheden, freden og roen, så har Søndervig ca. 2,5 km mod syd, alt lige fra det tropiske badeland Lalandia, 18-hullers golfbane til dagligvare- og spændende specialbutikker, cafeer, iskiosker o.lign. En helt særlig specialbutik er også den spændende Vestkystens Gårdbutik ca. 2,6 km mod nord med både hjemmelavet krogmodnet oksekød, klithonning og Vesterhavsost m.m. Og ønskes en lidt længere køretur er både Ringkøbing med sine charmerende brostensbelagte gader, Lyngvig Fyr med flot udsigt eller fiskerbyen Hvide sande et besøg værd.
Indretning:
Under husets tag er en fin garage med elport og bagvedliggende godt redskabsrum. Fra garagen er der adgang via en lille entre og fordelingsgang til hele 3 værelser med faste skabe og mulighed for i alt 6 sengepladser. Stort badeværelse med både bruseniche og spa ligesom adgang til dejlig sauna. Åbent køkken med hvidt inventar og halvmur til alrummet, hvor en hyggelig vindueskarnap indbyder til, at sidde og kigge ud over haven og landskabet. Tilbygget opholdsstue i åben forbindelse med alrummet, hvor masser af lys fra yderligere en stor vindueskarnap mod vest bare strømmer ind. En hyggelig brændeovn er velplaceret til glæde i både stuen og køkken/alrummet. Desuden er der indtil flere udgange til terrasser omkring huset. Både en delvis overdækket terrasse mod syd og en stor vestvendt terrasse afskærmet af højt stakit. Grundens i alt 1.283 m2 er anlagt med græsplæne i baghaven og en forhave tidligere anvendt som køkkenhave.
Udlejning:
Huset bruges ikke til udlejning. Udlejningsbudget fra to lokale udlejningsbureauer foreligger - forhør for nærmere info herom...
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse