To i én familievilla med 800 m2 stor grund centralt i Ballerup
I et fredeligt boligkvarter, som er særligt eftertragtet af børnefamilier, udbyder vi denne flotte og velholdte villa, hvor én eller flere familier kan rykke ind og brede sig over mange værelser og separate leverum.
Med nøglerne til Østervej 44 bliver I ejere af en gedigen villa fra 1949 med en 800 m2 stor grund, der råder over en indkørsel, carport med tilstødende skur samt en dejlig, privat have og to terrasser. Og så præsenterer huset sig på bedste vis, så det ikke er til at se, at villaen blev bygget tilbage i slut 40'erne.
Det rene udtryk, som boligen viser udefra, gennemsyrer også de indre rammer, som står strømlinet med et flot lysindfald i alle husets rum. Her er som sagt plads til, at to familier kan rykke ind og brede sig på samlet 430 etagemeter fordelt på stue- og kælderplan. Planløsningen skiller nemlig stuetagen i to, så der i hjemmet med den sydvendte terrasse er et køkken, en stor stue, et badeværelse samt tre gode værelser – et af dem med walk-in.
Den anden del med den nordvendte terrasse byder på en rummelig stue og køkken-alrum i ét, et badeværelse og tre værelser. Til sidst er der kælderen, som giver mange gode anvendelsesmuligheder, da arealet byder på mange disponible rum og et badeværelse. Planløsningen er altså yderst delevenlig, så to familier nemt kan finde sig til rette med masser af plads til alle de mange medlemmer.
Bemærk at kælderen ikke er godkendt til beboelse.
Beliggenheden er også kun endnu et plus ved denne ejendom, da I bosætter jer tæt på alle hverdagens fornødenheder. Inden for overskuelig rækkevidde ligger både daginstitution, takeaway-muligheder, skole, dagligvarebutikker samt Ballerup Centret – alt sammen kun 1-1,5 kilometer væk. Ydermere ligger Ballerup Station kun 850 meter væk, hvor S-togene bl.a. kan tage jer ind til København på ca. 26 minutter, og så får I også nem adgang til vej/motorvejsnettet.
Lyder dette som noget for jer? Så kontakt os i dag for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse