Flot opdateret villa med en eftertragtet placering nær Hareskoven - Fjernvarmeprojekt i gang
Denne villa ligger i smørhullet mellem Egebjerg og Nysøvang, tæt på skov og eng, og samtidig har I alle ønskelige fornødenheder som skole, pasningsmuligheder, idrætsfaciliteter, en Netto og en Rema1000 lige ved hånden og to kilometer til Ballerup Centret. Der flytter i øjeblikket mange unge familier til området, der også byder på et godt fællesskab.
Som prikken over i’et får I endda kun 250 meter til Hareskoven, som tilbyder dejlige naturoplevelser, og adgang til bålsteder, shelters, samt spor til løb eller mountain bike.
Hverdagen kan virkelig folde sig ud i de smukke rammer i denne indflytningsklare villa. Gode rummelige værelser og lyse fællesrum, der indbyder til samvær omkring middagsbordet eller i stuen, hvor den indmurede brændeovn skaber en hyggelig stemning på en kølig dag.
Der er udgange fra værelser, køkken-alrum og stue til en sydvendt og ugeneret have med flere terrasser. I har udsigt til haven gennem de store vinduespartier på hele husets sydside og kan følge med i sæsonens farver i haven og børnenes leg.
Den klassiske etplansvilla gemmer på en række positive overraskelser. Villaen er blevet moderniseret og udvidet, så der i dag er hele 179 boligkvadratmeter at komme efter. Dertil får I et solidt og frostfrit depot under tag, og en carport med plads til to biler samt en gæste p-plads. Grunden indrammes af en høj bøgehæk og et ligeledes højt raftehegn, så I kan nyde en helt privat følelse, når I er hjemme.
Grundplanen er ideel med to afdelinger og centralt i boligen ligger de skønne opholdsrum, hvor I får både et stort køkken-alrum og en hyggelig stue med brændeovn. Køkkenet fremstår flot med hvide elementer og en bordplade i egetræ, og der er et gennemstrømmende lysindfald i begge afdelinger. I forlængelse af stuen er der forbindelse til en stor forældreafdeling, som har et stort badeværelse tilknyttet. I soveværelset er der loft til kip med ovenlys, og i badeværelset har I både dobbelt håndvask og dobbelt regnfaldsbruser. I den anden ende af boligen findes to store værelser, der deler boligens andet badeværelse, og derudover er villaen udstyret med et pænt bryggers og en lys entré.
Velkommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse