Lys og rummelig etplansvilla i attraktivt kvarter
De fleste drømmer om en beliggenhed, der både er central og fredelig. Oftest må man gå på kompromis med én af delene, men ikke på Høstbuen 37 i Ballerup. Her møder I en lys og løbende opdateret etplansvilla, som med sine fire værelser er perfekt dimensioneret til børnefamilien. Villaen ligger som andetsidste hus på den lukkede vej, og I har sti direkte til Børnehuset Birkegården – kun 400 meter fra adressen. Det attraktive udgangspunkt imødekommer jer også med kort afstand til indkøb samt begge afdelinger af Baltorpskolen. Omfartsvejene sørger for, at det meste af Storkøbenhavn hurtigt kan nås i bil, og skal I mod Indre By, kan S-toget give et nap med. Det tager kun syv minutter at cykle til stationen, der endda er praktisk placeret lige ved Ballerup Centret. Villaen fra 1973 bærer præg af løbende renoveringer, hvilket blandt andet giver sig til kende ved en udskiftning af vinduespartierne. De er blå, ligesom det øvrige træværk. Udenfor vil I også bemærke den nyere flisebelægning i indkørslen, mens en del af inventaret er opdateret indenfor. Det gælder for eksempel de hvide døre, ligesom saniteten på badeværelset og gæstetoilettet er udskiftet. Begge vådrum har dog fortsat sine retro-blå vægklinker. Opholdsrummene optager en god del af villaens 143 m2, og de fordeler sig over et stort køkken og en lys stue med sydvendte vinduespartier. Her kan I sagtens indrette jer med en spiseplads til de daglige måltider, og køkkenet fremstår desuden pænt med elementer i træ og greb i børstet stål. De fire værelser ligger samlet i husets ene ende, og afrundingsvis får I også et godt bryggers. Den nemme have er sydvendt, og en stor overdækning på terrassen sikrer, at I kan nyde de ugenerede rammer i både skarp sol og lette byger. I får derudover en muret garage på 30 m2. Velkommen til.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse