Virkelig hyggeligt og meget velholdt sommerhus, beliggende på skøn letkuperet naturgrund i populære Haurvig tæt ved Ringkøbing Fjord.
Huset:
Her er tale om et meget charmerende og yderst velholdt sommerhus opført med facade af træ, samt nyere vinduer i hhv. træ og plast, samt eternittag fra 2007. Huset, der er på 64 kvm. fremstår indvendigt lyst og venligt med lofter til kip og tæppegulve i opholdsrum bortset fra køkken og badeværelse. Huset er omgivet af fantastisk skønne og store syd- og vest-vendte terrasse arealer, hvoraf en del mod syd er med overdækning og læ for vesten vinden. Fra terrassen kan man helt ugeneret nyde den skønne udsigt over den flotte 2.656 kvm. store lyngklædte og delvis beplantede læfyldte naturgrund og videre til Ringkøbing Fjord i horisonten. Til huset hører desuden et fint anneks på 12 kvm., som er godkendt til bolig/overnatning, samt et redskabsskur på 7 kvm. med nyere yderbeklædning. Huset opvarmes med energivenlig varmepumpe, som kan styres via app, så I kan tænde for varmen hjemmefra, så der er lunt og godt når I ankommer.
Området:
Haurvig er kendt for den skønne uspolerede vestjyske lyngklædte natur, der findes på Holmsland Klit, den smalle tange, imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Kun et par hundrede meter fra sommerhuset findes Ringkøbing Fjord og den hyggelige lille fjordhavn "Vinterleje Havn", som bestemt er et besøg værd. Området ligger ca. 9 km. syd for Hvide Sande, som bl.a. byder på en aktiv og spændende fiskerihavn, lystbådehavn, Fiskeriets Hus og mange hyggelige butikker, spisesteder og svømmehal. Læs mere på hvidesande.nu. Desuden er der ca. 16 km. til det store aktivitetscenter Sea-West, hvor der er vandland, bowling, hoppe-loppe land, minigolf, wellness- og fitnesscenter. Nærmeste dagligvarebutik findes i Bjerregård 5 km. mod syd.
Indretning:
Dejlig entre med klinkegulv og god plads til fod- og overtøjet. Skøn lys velmøbleret stue med dejligt lysindfald fra de store vinduer mod syd og vest. I stuen er der brændeovn, som giver både varme og hygge. Lyst og funktionelt køkken med åben forbindelse til stuen. Pænt lyst badeværelse med vinylgulv og bruseniche. Soveværelse med dobbeltseng. 2 små værelser, begge med 1 box-madras. Dertil fritliggende anneks med yderligere 4 sovepladser, Dobbelt seng og 2 sovepladser i køjer.
Udlejning:
Huset lejes årligt ud i gennem Esmark Feriehusudlejning i juni, juli, august og september: Lejeindtægten for 2024 udgjorde 12 ugers udlejning kr. 46.367 + forbrugsafgifter på kr. 1.418. Udlejningsbureauet skønner at huset med få forbedringsforslag vil kunne lejes ud 30 uger årligt, hvilket giver en forventet årlig lejeindtægt til ejer på kr. 91.117,-.+ forbrug. Ved 60/40 reglen og 34% skat vil det i så fald give ca. kr. 86.000 eller ca. kr. 7.150 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, boligskatter, forsikring, renovation, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse