Fint fritidshus i Søndervig med en beliggenhed max 200 meter fra Vesterhavet
Huset:
Fra dette fine fritidshus på i alt 60 m2 er der både et dejligt kig mod klitterne og 200 meter til Vesterhavet med dejlig badestrand. Huset er i et plan, oprindelig fra år 1956 og kan evt. købes som alternativ til en byggegrund i Søndervig. Huset er løbende opdateret uden helt, at glemme sin årgang og når man træder indenfor omfavner bl.a. varme træbeklædninger én og skaber desuden hygge og atmosfære. Sortmalede træfacader som alle er udskiftet og efterisoleret i 2012, hvide vinduer og udskiftet listetagpap (maj 2024) - det man må betegne som ægte sommerhusstil! Uundværligt redskabsrum og skønne fliseterrasser - både mod øst og vest som er omkranset af stakit med specialdesignet glas i toppen for både læ og privatliv. I alt 1.270 m2 grund som er let kuperet og står naturligt med bl.a. marhalm og velduftende hyben m.m.
Området:
Fritidshuset ligger max 1,5 km nord for Søndervigs midte. Søndervig er en hyggelig ferie- og badeby med restauranter, cafeer og iskiosker m.m. Mulighed for indkøb i indtil flere dagligvare- og spændende specialbutikker samt masser af aktiviteter som f.eks. Nordeuropas største badeland - Lalandia Søndervig og 18 hullers golfbane for både erfarne og begyndere. De lækre sandstrande ved Søndervig er tildelt Blå Flag som er garant for bl.a. rent badevand og badestrand. Ca. 10 km til den charmerende købstad Ringkøbing med brostensbelagte gader og ca. 12 km til havnebyen Hvide Sande hvor der bl.a. kan handles frisk fisk. Læs evt. mere på www.sondervig.dk.
Indretning:
Direkte indgang via den vestvendte terrasse til husets åbne køkken samt opholdsstue. Og mod øst kan dobbeltdøre åbnes op til yderligere en morgenterrasse. 2 værelser med i alt 5 sengepladser, heraf 1 køjeseng. Lille gang til husets badeværelse med bruseniche og mulighed for tøjvask. Alt i alt veludnyttet på sine 60 m2 hyggelige rammer.
Udlejning:
Huset bruges ikke til udlejning. Udlejningsbudget fra lokalt udlejningsbureau foreligger - forhør for nærmere information...
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse