Unik, gennemført villa i Viborgs eftertragtede nordby
Er du ligesom mange andre helt vild med Viborgs Nordby på grund af de charmerende veje, det kuperede terræn, søen, skoven og den populære Nordre Skole, skal du læse videre. Vi har nu den udsøgte fornøjelse af at kunne præsentere jer for en stort set ny villa på en blind vej i denne bydel.
Vi er på Midgårdsvej, som er en sidevej til Arildsvej uden gennemkørende trafik. Derfor kan du forvente fred og ro, når du flytter ind i denne topmoderne villa. Har du skolebørn på Nordre Skole, vil de elske den genvej, som stien mellem Midgårdsvej og Mimersvej skaber, så de slipper for en omvej. Kvarteret er godt bundet sammen og byder på huse i alle størrelser og udtryk, som gør det spændende at gå ture i området.
Afstanden til Nørresø er kort og altid et besøg værd på cykel, til fods eller i løb – ligesom centrum også er i cykel- og gåafstand.
Nu til huset, som af de nuværende ejere er forvandlet fra et ældre 60’er hus til en topmoderne villa med rene linjer og et stramt, tidløst udtryk. Der er kræset om hver detalje med håndværksmæssig stolthed og snilde i de bedste materialer og løsninger, så du trygt kan flytte ind og nyde boligen fra dag ét. Den fulde transformation er svær at beskrive her, og vi vil anbefale jer at opleve det på en fremvisning. Vi kan løfte sløret for, at det kun er ydervægge, som er genbrugt fra det gamle hus; ellers er alt skiftet, inklusive tagkonstruktion, terrændæk, kloakering, rør, el, alle overflader, alt inventar, vinduer og varmesystem – ja, listen er meget lang. I bund og grund køber du her en bolig, som stort set er ny i et ældre og eftertragtet kvarter – det tilbud finder du kun sjældent.
Er du gæst, kommer du direkte ind i en central fordelingsgang med ovenlys, og allerede her fornemmer du, at kvaliteten er i top. Længere fremme finder du en skydedør til et dejligt stort bryggers med alt, du kan forvente og mere til. Gangen byder på indgang til to store værelser og et meget smagfuldt indrettet badeværelse, hvor materialevalget vil tiltale de fleste. Husets centrale rum er det store køkken-alrum med store gulv-til-loft vinduespartier mod den nyanlagte træterrasse. Køkkenet falder smagfuldt ind i stilen og nutiden med stenbordplade, og de mørke elementer giver et eksklusivt look. En terrassedør direkte fra køkkenet og ud på terrassen giver optimal samspil mellem inde- og uderum. Du får naturligvis også et viktualierum i forbindelse med køkkenet. Opholdsstuen er i åben forbindelse med alrum og køkken, hvilket giver en hyggelig atmosfære og optimale muligheder for, at I kan være sammen. Voksenafdelingen byder på et dejligt stort soveværelse med skabsvæg og et badeværelse i samme stil og høje kvalitet som det andet badeværelse.Der er dæmpbare spots mange steder i huset og gulvvarme, bortset fra i værelserne, hvor sælger har valgt radiatorer, som nærmest er kunst.
Udenfor får du, udover terrassen, en carport til bilen, en opvokset have og flere hyggekroge. Desuden er der forberedt til jer som ønsker solceller eller lader til elbil.
Vi håber, at beskrivelsen, som ikke er udtømmende, giver dig som læser et indtryk af, at du her møder noget unikt, gennemarbejdet og gennemtænkt, og giver dig nok information til, at du ønsker at opleve huset på en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse