Indflytningsklar villa med dobbelt garage
Drømmer I om at den skønne natur og søerne i Viborg kan blive en integreret del af jeres hverdag, så lad os vise jer denne lyse og yderst velholdt og opdaterede villa, der er opført i 1951 i to plan plus en god praktisk kælder. Hertil kommer tillige en muret dobbeltgarage, der har fået nye el-porte i 2020.
Det attraktive område ligger ved Bjergsnæs Mose, Ødalen, Søndersø med Strandparken og nær sØnæs, kun ca. 2,5 km fra midtbyen. I det nære miljø er der ligeledes indkøbsmuligheder samt skole og pasningstilbud.
Huset er løbende renoveret og moderniseret og fik lagt nyt tag på i 2015 og skiftet køkken i 2009. Herefter er der sket vedligeholdelse og boligen er lige til at flytte ind i.
Indretningen byder i stueplan på det åbne køkken-alrum og stuen, der ligger i en vinkel med videre udgang til en skøn sydvendt terrasse. I hele det åbne rum strømmer der masser af dagslys inden for og her er skønne rammer til både madlavning, måltider og sofahygge. Etagen rummer endvidere indgangspartiet med en entré, en gang med trapper til både kælder og førstesal samt et badeværelse. På førstesalen træder man op på et repos, hvor der ligger et badeværelse og der er videre indgang til 2 værelser. Det ene værelse kan let deles op i to, såfremt man har behov for det.
I kælderen er der et dejligt bryggers med god plads til at håndtere vasketøjet, ligesom der også er et grovkøkken, et badeværelse samt 3 disponible rum i en pæn standard. Ude er der anlagt en hyggelig have, der er rammet ind af en bøgehæk og derudover er der græsplæne med plads til leg og gode terrasser, hvor man kan nyde både sol, skygge og læ. Denne bolig er et godt valg til familien eller seniorerne, der gerne vil have et ekstra værelse.
Vil I se og høre mere, så tag gerne kontakt til os allerede i dag.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse