Velholdt villa på lukket vænge med udsigt til sø og skov
På en fantastisk beliggenhed, for enden af lukket vænge i byens navle - har I her muligheden for, at blive de nye ejere af dette skønne hjem. Med en direkte placering ud til søen, får I en storslået udsigt både fra haven og inde fra huset. På den anden side af huset, får I direkte adgang til den populære Tornbjerg skov, som forbinder hele byen og med sikkert stisystem både igennem- og udenom, fører jer til byens skole, indkøbsmuligheder, daginstitutioner, legepladser, boldbaner/multihal, svømmehal og meget mere!
På en skala fra 1/5 i Hovedgård, må denne placering være en klar 5'er. I får simpelthen de bedste rammer i hverdagen og børnene kan trygt cykle hjem fra skole og på legeaftaler i hele nærområdet.
Hovedgård er en by i rivende udvikling og man forstår godt hvorfor! Der er et rigtig godt idræts- og foreningsliv for alle alders grupper, og foruden ovenstående er der også eget lægehus, en god bager og apotek i byen. Med sin korte pendlerafstand til flere store byer som Aarhus (25min), Horsens (15min), Skanderborg (15min) og Odder (20min), bor I også strategisk godt placeret!
Villaen byder på 172 m2 fordelt i to plan, med en tilhørende skøn sydvendt have på 819 m2. Der er vognly til bilen i form af muret carport med tilhørende isoleret redskabsrum. Da nuværende ejer har haft ejendommen siden 1983, vil I tillige få en utrolig velholdt bolig ude- som inde. Dette afspejler sig både i tilstandsrapporten og det flotte energimærke B som sikrer lave varmeudgifter.
Indretning:I bydes indenfor den rummelige entré med god plads til overtøjet. Herfra er der indgang til et godt bryggers, moderniseret badeværelse med gulvvarme og bruseniche, et flot og moderne køkken/alrum og ikke mindst den store, lyse opholdsstue. Køkkenet er nuværende ejer især glad for grundet sin høje funktionalitet og opbevaringsplads. Fra køkkenet kan man desuden se ud til gaden når gæsterne ankommer. Fra alrummet er udgang til delvist overdækket terrasse og fra den store stue kan I gå direkte ud på den skønne sydvendte terrasse. Stueplan har endvidere et rummeligt værelse med kig til søen. Den brede trappe fører jer til 1. salen, som udover en stor repos med mange anvendelsesmuligheder, indeholder 2 gode børneværelser, et fint badeværelse med badekar og et stort soveværelse med indbygget skab og loft-til-kip. Fra soveværelset er udgang til stor svalegang/altan, hvor morgensolen især kan nydes!
Villaen skal absolut opleves! Kontakt os allerede i dag på tlf. 75 60 28 28 og få en fremvisning. Vi glæder os til at se jer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Tino Ramløs Bograd
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse