Særdeles præsentabel villa med fantastisk beliggenhed
Nu har vi fornøjelsen af at udbyde denne spændende bolig til salg. Beliggende i super attraktivt kvarter ud til det smukke og kuperede, grønne område ved Tange Bæk. Samtidig er der kun få hundrede meter til Hedensteds smukke golfbane og store rekreative områder med vandre og cykelstier. Der er endvidere stisystemer til skole, børneinstitutioner samt Hedensted bymidte, med alt i indkøbsmuligheder både dagligvarebutikker og specialbutikker samt bus- og togstop. For pendleren kan motorvejsnet E45 nås inden for få minutters kørsel
Her får du en spændende, gennemmuret kvalitetsvilla med en anderledes og indbydende arkitektur. Villaen har et skønt lysindfald fra de mange vinduespartier, samt en god planløsning med separat børne- og forældreafdeling. De skrå akustiklofter og den gode loftshøjde skaber tilmed en super god rumfornemmelse. Boligen er desuden udstyret med gulvvarme i alle rum, samt centralstøvsuger. Kort sagt – her er du sikret både god komfort og praktiske løsninger.
Til villaen hører en stor muret garage med el-hejseport og direkte adgang til boligen – her vil du tørskoet kunne pakke bilen til ferier eller invitere ind til festlige lejligheder.
Boligens spændende udtryk og ”u-form”, skaber rum til et supert lækkert og privat terrassemiljø med et stort flisebelagt areal. Her skal sommeren nydes med et koldt glas rosé, mens stegen gøres klar på grillen. Fra terrassen er der direkte adgang til den lukkede og private have, med masser af plads til leg og aktiviteter for børn og voksne.
INDRETNING:
Dejligt køkken i åben forbindelse med spisestue/alrum med udgang til terrasse og fransk dobbeltdør til skøn opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasse. Forældreafdeling med soveværelse med skabsvæg og indgang til eget badeværelse med bruseniche og væghængt toilet samt klinkegulv. Værelse/kontor. Børneafdeling med 2 gode værelser - begge med skabe, gæstebadeværelse med bruseniche og væghængt toilet samt klinkegulv. Entré i åben forbindelse med godt bryggers med klinkegulv og plads til vaskemaskine og tørretumbler samt direkte adgang til garagen.
Det her er boligen til dig der ønsker at beliggenhed, design, komfort og praktik skal gå op i en højere enhed. En super spændende villa fra ende til anden som vi glæder os til at fremvise.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse