Kvalitetsvilla i populær udstykning
I den nye og populære udstykning Fejring Enge, finder I denne skønne, villa med integreret garage med el-hejseport.
Her får I en bynær beliggenhed med gå-/cykelafstand via stisystemer til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, bus- og togstop samt et bredt udvalg af indkøbsmuligheder. Samtidig er der kort afstand til naturen og Hedensteds smukke golfbane. Er der behov for at pendle er der kun få minutters kørsel til motorvejsnet E45.
Denne villa er yderst præsentabel med skarpe linjer og moderne bekvemmeligheder. Planløsningen er helt optimal med bl.a. separat forældre- og børneafdeling. Skøn muret dobbelt garage med direkte adgang til bryggerset samt udgang til terrasse og have. Her kan du pakke bilen til ferie eller forkæle dig selv eller teenageren med fitnessrum, mulighed for ”gamer-aftener” eller måske holde en fest.
Alt inventar er fra Svane og med et lyst og designmæssigt moderne udtryk. Ligeledes på plussiden kan nævnes, at der til villaen hører 2kw solcelleanlæg, Nilan genvindingsanlæg for behageligt indeklima, troldtektlofter i alle rum, blødgøringsanlæg, drikkevandsfilter, ”skjult” viktualierum og ovenlysvinduer i køkken, gulvvarme i hele boligen, spots med dæmp-funktion og meget mere.
Til villaen hører stor og velanlagt grund, hævet fra vejen med god, flisebelagt indkørsel og med et udemiljø som byder på leg og boldspil i haven samt hygge på terrasserne. Du får både en syd-vestvendt terrasse, hvor solens stråler kan nydes det meste af dagen samt en delvist overdækket aften terrasse mod vest, hvor de lune sommeraftener kan nydes med familie og venner.
INDRETNING:
Dejligt lyst køkken med godt lysindfald, viktualieskab/rum og i åben forbindelse med spisestue/alrum med udgang til terrasse og adgang til skøn opholdsstue med udgang til terrasse. Forældreafdeling med soveværelse og walk-in-closet samt indgang til eget badeværelse med bruseniche samt væghængt toilet. Børneafdeling med 3 gode værelser, badeværelse med bruseniche og væghængt toilet. Entré med garderobe og fordelingsgang med fransk dør til stuen. Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler i god arbejdshøjde samt direkte adgang til garagen.
Det her er hjemmet til dig som ønsker, at stilen skal være ren kombineret med at praktik og beliggenhed skal gå op i en højere enhed.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse