Flot renoveret villa på attraktiv beliggenhed i Stensballe
Søger i et hjem, hvor i bare kan flytte ind og alle de rigtige, moderne renoveringer er foretaget? Så har vi villaen til jer her. Nuværende ejer har totalrenoveret ejendommen indvendigt fra A-Z og det er derfor som at træde ind i et helt nyt hus. Boligen lokker med en familievenlig planløsning, et hyggeligt udeareal samt en beliggenhed nær fjord og skov.
Villaens 183 m2 er indrettet med plads til både samvær og privatliv. I 2024 har boligen gennemgået en omfattende renovering, som bl.a. omfatter:
- Helt nye gulve/døre i hele huset
- Nyt bryggers, køkken/alrum, badeværelse
- Installeret gulvvarme i alle 183 m2
- Alle overflader er ordnet
- Ny isolering af loft samt nyt tagpap + ny el og vvs
- Ny indretning af planløsning
I bydes indenfor i den rummelige entré. Herfra er der indgang til et lækkert bryggers med stort indbygget skab og vaskesøjle. Pænt badeværelse med hvide klinker og bruseniche. Fordelingsgangen fører jer til en skøn værelsesafdeling med 3 gode værelser (det ene kan deles op i 2), samt et nyt lækkert badeværelse med stor bruseniche og smukt inventar der matcher det i køkkenet. I den modsatte ende er endnu et stort værelse. Boligens hjerterum er uden tvivl det skønne køkken/alrum med fantastisk lysindfald, skydedør direkte til gårdhaven og vinkelstue også med udgang til terrasse.
Med til boligen hører en behagelig afskærmet have, hvor i vil få glæde af en pladsrig gårdhave, med plads til loungeområde. Imens kan græsplænens areal anvendes efter eget ønske og er nem at vedligeholde - og som prikken over i'et kommer den smukke udsigt ned mod fjorden. Desuden er der garage og stort skur.
Her på Agertoften 6 er der gode, trygge rammer om hverdagen. Villaen placerer sig i et lukket boligvænge i Stensballe, hvor de naturskønne arealer venter tæt på døren med både fjord og skov. I får gåafstand til fjorden og Husodde Strand, og her indbyder havet til en forfriskende dukkert, ligesom der er vinterbadeklub, mens skoven kun er en kilometer væk. Når indkøbene skal klares, er der ikke mere end 300 meter til nærmeste indkøbsmulighed, og indenfor 1,5 kilometer ligger der børnehave, skole, samt idrætsfaciliteter, og der er derfor yderst gode betingelser for børnefamilien.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tino Ramløs Bograd
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse