Børnefamiliens drømmehjem: Flot moderniseret etplansvilla
Trygge, idylliske rammer lægger sig om denne indbydende etplansvilla. Det nye boligkapitel skal nemlig skrives på en skøn beliggenhed, der opfylder alle børnefamiliens behov – og det samme gør den flotte, indflytningsklare villa. Velkommen til.
Nede i bunden af et lukket og børnevenligt vænge, hvor roen er til at føle på, og en tryg fornemmelse bliver en del af hverdagen, ligger det fantastiske familiehjem. Villaen er moderniseret med et skarpt blik for både æstetik og funktionalitet, og når det kommer til planløsningen, er der heller ikke noget, som er overladt til tilfældighederne. Den er god og råder over en forældre- og børneafdeling, hvilket betyder, at I får et badeværelse ved soveværelset og endnu et ved de tre værelser i modsatte ende af huset.
I det store leverum, hvor lyset strømmer ind fra syd, kan I alle samles i køkken, alrum og stue, der går ud i ét, og en stue mere byder sig til i forlængelse af det indbydende samlingspunkt. Der er således plads til langbordet, hvor venner og gæster kan sidde med, og til en sofakrog ved pejsen. Det bliver kun endnu bedre med gulv-til-loft-vinduer og døre, der kan trækkes til side for at åbne op til sommer og sol på den sydvendte terrasse. Hjemmet fuldendes med en entré ved forældresoveværelset samt et bryggers med vaske- og tørrefaciliteter ind til børnenes soveafdeling.
Mon ikke I også kommer til at bruge mange af jeres vågne timer i den store, hyggelige have? Vi tør vædde med, at grillmiddage bliver et fast ritual på den sydvendte terrasse, der er som skabt til at nyde utallige timer i solens varme selskab. Derudover kan I nemt lade barnevognen stå under det overdækkede areal, der ligger op ad en dobbelt garage bestående af 47 kvm.
Et naboskab i særklasse hersker på adressen, der præges af trygge omgivelser. Via det sikre stisystem kan I nemt bevæge jer rundt, og I har alt fra vand og skov til indkøb, idrætsfaciliteter, daginstitutioner og Stensballeskolen tæt på.
Absolut en ejendom der bør opleves - vi glæder os til at fremvise dette skønne hjem for jer!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Tino Ramløs Bograd
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse