Liebhavervilla i lækre materialer med udsigt til Aarhus bugten i populært kvarter i Skødstrup
Velkommen til denne flotte liebhavervilla på 282 etagemeter fordelt på en veldisponeret planløsning beliggende attraktivt i Skødstrup!
Denne stilfulde, fuldmurede villa, opført i 2008, er den perfekte ramme om hverdagen for jer, der ønsker det bedste og leder efter et moderne liebhaverhjem. Med et boligareal på 191 m2, hvoraf 50 af dem fordeler sig i den store kælder, som er samlet 141 m2, får I masser plads til at udfolde jer. I får tilmed en fantastisk udsigt over Kalø Vig, Helgenæs og Mols. En bolig med både elegance og praktisk funktionalitet, hvor smukke solopgange vil glæde jer dag efter dag. Hver en detalje er gennemarbejdet, og man har anvendt lækre materialer for at skabe en bolig, der både er en fryd for øjet og en investering for fremtiden.
I træder ind i den rummelige entre på nedre plan. Her er der to værelser, bryggers samt badeværelse. Herfra er der desuden direkte adgang til den store integrerede garage, hvor der både er plads til bil og opbevaring. Fra entréen, op ad trappen, kommer I til husets centrale leverum, køkken-alrummet. Køkken-alrummet er åbent med loft til kip, indbydende og perfekt til både madlavning og samvær. Her er der plads til spisebordet samt udgang til en delvist overdækket vestvendt terrasse samt en sydvestvendt altan, hvor man kan nyde udsigten og solnedgangen. Dertil stue, med højt til loftet og store vinduespartier som igen tilbyder en storslået udsigt og et fantastisk lysindfald. Bevæger I jer videre til fordelingsgangen finder I yderligere tre gode værelse, hvoraf to har udgang til terrassen og haven, stort badeværelse med karbad og brus. Der er genvindingsanlæg og gulvarme på begge plan.
Udenfor finder I en smuk og vedligeholdelsesvenlig have, designet med enkelhed og funktionalitet for øje. Støttemure og niveauforskelle skaber et spændende og karakterfuldt udemiljø, og der er god plads til parkering med flere parkeringspladser på grunden samt i den integrerede garage med gulvvarme.
Beliggenheden er særdeles attraktiv – I bor i et roligt kvarter med mange børnefamilier I Skødstrup, som er en by i stor udvikling med mange nye tilflyttere. Der er kort afstand til både skole og institutioner, som nemt kan tilgås via rolige stisystemer, samt gode legepladser. Indkøbsmuligheder er kun fem minutters gang væk, og byens hovedgade med caféer, apotek og butikker nås på et par minutter med bil. Dertil gode muligheder for offentlig transport tæt på matriklen, nem adgang til motorvejen, og så ligger Aarhus Midtby ca. 20 minutter herfra.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Thomas Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse