Skøn villa med en fantastisk beliggenhed
Velkommen til Vibeengen 15, en charmerende étplansvilla med tilhørende kælder, som byder på en ideel indretning for børnefamilien, og dem der ønsker en skøn og overskuelig bolig. Huset er indbydende med en hyggelig stemning, som gør at man hurtigt føler sig hjemme.
Fra hoveddøren bliver I mødt af en rummelig entré samt fordelingsgang med god plads til opbevaring i boligens værelsesafdeling, hvor to ud af de tre værelser er placeret sammen med et badeværelse med badekar. Villaen rummer tre gode soveværelser - alle med et dejligt lysindfald og indbyggede skabe. I husets tilbygning fra 1978 finder I ’master bedroom’, som kan fungere som forældreafdeling. Her er der direkte adgang til det andet af husets badeværelser som har tilhørende sauna. Under tilbygningen er der fuld kælder med et stort disponibelt rum, som kan udnyttes til mange formål. I samme afdeling finder I den ene af de to stuer, som i dag fungerer som opholdsstue med indbygget pejs. De to stuer adskilles af en mellemgang, hvor trappen til kælderen er placeret.
Den anden stue er oplagt som spise- og opholdsstue og i åben forbindelse til køkkenet. Det lyse køkken fremstår funktionelt og velholdt med moderne opdateringer som f.eks. en granitbordplade ved kogeøen. Fra køkkenet er der adgang til det store bryggers med vaskefaciliteter og god plads til opbevaring. Fra bryggerset er der udgang til indkørslen.
Haven er hyggelig og indbyder til afslapning og leg. Fra huset er der direkte udgang til de to sydvest-vendte terrasser, hvor solrige dage kan nydes. Haven er rummelig og let at vedligeholde.
Villaen ligger i et roligt og meget børnevenligt område, hvor I kan nyde de fredelige omgivelser tæt på skov og vand, samtidig med nem adgang til både bylivet i Århus og naturen i Mols Bjerge. Pendleren vil sætte pris på den gode forbindelse til motorvejsnettet.
I området finder I Studstrup idrætsanlæg, som kan nås på få minutter. Der er også en cykelsti og busrute 17, der kører til Skæring Skole. For at gøre det lettere for familier er der om morgenen en ekstra bus, som hjælper med at få børnene af sted. I byen finder I desuden den integrerede institution ’Studsen’, som tager sig af de mindste.
Studstrup Strand, der ligger få minutter væk, har egen badebro, og giver mulighed for SUP, kajak og meget mere. Kaløvig Lystbådehavn, der ligger i nærheden, er et populært sted for sejlsport og vinterbadning, og kan nås til fods eller cykel. Studstrup borgerforening afholder jævnligt arrangementer, der styrker fællesskabet i byen.
I nærområdet finder I både et mindre skov/plantage område og Vosnæs skoven, et skønt område med smuk natur – der egner sig perfekt til det aktive udeliv.
Alt i alt tilbydes en praktisk og meget velfungerende bolig, der er perfekt til familien, der ønsker et funktionelt hjem i naturskønne omgivelser – tæt på både Århus og Djursland.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse