Indbydende familievilla med fjordkig – attraktiv beliggenhed i Thisted Østby
Velkommen til Forsythiavej 2 – en dejlig og yderst velholdt etplansvilla beliggende i det populære kvarter i Thisted Østby. Her får I en bolig på hele 149 m² med tilhørende 43 m² garage og værksted – ideelt til den aktive familie, der ønsker både plads, funktionalitet og nærhed til natur og hverdagens gøremål.
Villaen er opført i 2007 og fremstår gennemgående velholdt med en god, gennemtænkt planløsning. Huset byder på gennemgående trægulve og lofter, som skaber en varm og indbydende atmosfære overalt.
Husets hjerte er det store, åbne køkken-alrum, som ligger i naturlig forlængelse af en rummelig og hyggelig spisestue. Her strømmer lyset ind gennem det store vinduesparti, og der er direkte adgang til den sydvendte terrasse med et skønt kig til fjorden – et oplagt sted at nyde morgenkaffen eller lange sommeraftener.
Boligen rummer tre gode værelser. Det ene værelse er oplagt som forældreafdeling med stor, indbygget skabsvæg med skydelåger og direkte adgang til et lækkert badeværelse med bl.a. spabad. Dertil kommer endnu et badeværelse – begge med pæne materialevalg og i god stand.
Der er separat entré og bryggers, hvilket er både praktisk og funktionelt i en travl hverdag. Bryggerset er lyst og rummeligt med vaskesøjle og gode opbevaringsmuligheder – herfra er der direkte adgang til den integrerede garage med elport. Garagen forbindes med et værksted, som i dag er indrettet som et super hobbyrum med værkstedsbord og maskiner.
Udenfor venter en skøn, sydvendt have. Da huset er højtliggende giver det smukt kig til fjorden. Haven er flot anlagt med blomstrende bede, der skifter udtryk efter årstiderne. I baghaven finder I en lille køkkenhave med højbede samt et drivhus – perfekt til dig med grønne fingre eller en spirende interesse for hjemmedyrkning.
Her bor I i et roligt og eftertragtet område med kort afstand til både skov og fjord, skoler, institutioner og indkøb. Et område fyldt med livskvalitet, hvor børn trygt kan vokse op.
Alt i alt en yderst velholdt bolig med masser af kvalitet og sjæl – perfekt til familien, der ønsker både plads, natur og trygge rammer. Her er virkelig ikke meget at sætte en finger på!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse