Flot moderniseret familievilla med gode kvadratmeter både inde og ude
Rummelig og stilfuld familievilla med fantastisk beliggenhed i Thisted Østby
På en blind villavej, hvor lyden af børnelatter og hverdagssummen skaber den helt rette stemning, finder I denne indbydende og velholdte villa på Kastanievej 39 – en oplagt bolig for børnefamilien, der drømmer om god plads, kvalitet og en tryg hverdag tæt på skole og daginstitutioner.
Villaen er gennemrenoveret med sans for både stil og funktionalitet. Her er kræset for detaljerne – fra de elegante egetræsplanker på gulvene, til de akustikvenlige lofter, størstedelen med gulvvarme og den lækre finish, der ses gennem hele huset. Materialevalget er eksklusivt og gennemtænkt, og boligen fremstår lys, elegant og yderst indbydende.
Når I træder indenfor af hovedingangen mødes I af en dejlig rummelig entré og fra carporten direkte ind i et praktisk bryggers – her er god plads til vaskefaciliteter, overtøj og opbevaring. Fra entréen åbner boligen sig op mod husets hjerte: et imponerende og lyst køkken-alrum med masser af albuerum til både hverdag og gæster. Her er der plads til hele familien omkring spisebordet, og køkkenet byder både på god skabsplads og et stort, praktisk viktualierum. Midt i rummet står den smukke egetræstrappe, som elegant forbinder etagerne.
Fra køkken-alrummet er der åben forbindelse til en stor, hyggelig stue – perfekt til afslapning og samvær. De store vinduespartier og skydedøre trækker lyset helt ind og skaber en skøn overgang til den sydvendte terrasse. Herude venter en skøn oase – flisebelagt, delvist overdækket og afskærmet af en halvmur, der både giver læ og privatliv. Her kan I nyde solen fra morgen til aften.
I stueplan finder I desuden et rummeligt badeværelse, et soveværelse med direkte adgang til terrassen samt endnu et værelse – oplagt som børneværelse, kontor eller gæsteværelse.
På førstesalen fortsætter den gode plads – her får I tre lyse værelser, endnu et badeværelse og en hyggelig opholdsstue, der kan fungere som multirum, legerum eller teenagestue.
Med sin centrale beliggenhed på en rolig villavej – lige ved Rolighedsskolen og dagtilbud – er det svært at finde en bedre placering for børnefamilien. Her er trygge stisystemer, kort afstand til indkøb og kun en hurtig cykeltur til Thisted midtby.
Denne villa er et sjældent udbud af stil, funktion og familievenlighed – og vi glæder os til at vise jer rundt!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse