I alt 163 kvm inkl. 21 kvm udestue + 43 kvm carport m/værksted m.v.
Huset:
Meget rummeligt og delvis moderniseret og velfungerende enfamiliehus beliggende centralt i Hvide Sande. Huset er med sine i alt 163 kvm inkl. 21 kvm dejlig udestue optimalt indrettet, så du får fuld udnyttelse af alle kvm. Huset, som er omgivet af en dejlig lukket, læfyldt og total ugeneret mindre grund/have på 552 kvm, er beliggende i roligt villakvarter med det flotte naturskønne klitlandskab i "baghaven". Huset er endvidere beliggende som 3. sidste hus inden fredningslinjen, og der er kun få minutters gang til både Vesterhavet og indkøb m.v. Endvidere er huset beliggende i et meget roligt og børnevenligt villakvarter. Der er samtidig tale om et spændende alternativ til et "sommerhus", idet der ikke er bopælspligt, og huset kan anvendes som flexbolig/bolig nr. 2. Huset fremstår bl.a. med helt nyt køkkeninventar og trægulve fra 2020/2021 samt nyistandsat 1. sal med bl.a. nyt badeværelse fra 2024 og stor stue med "te-køkken" - (har tidligere været 2 værelser og kan nemt ændres til det igen).
Området:
Turist- og fiskeribyen Hvide Sande er beliggende mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen byder på et stort udvalg af forretninger, børnepasning, skoler, svømme- og idrætshal, idrætsanlæg samt vandskibane og windsurfing. Byen er kendetegnet ved det charmerende, indbydende og maritime havnemiljø med bl.a. fiskerihavnen, lystbådehavnen, fiskeauktionen samt en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande. Læs mere på hvidesande.dk.
Indretning:
Stueplan: Meget hyggelig og lys opholdsstue med adgang til h.h.v. 21 kvm dejlig, lys udestue med loft til kip, flisegulv samt til køkken/alrum og dejlig østvendt morgenterrasse i træ. Meget præsentabelt, rummeligt, lyst og funktionelt køkken/alrum med nyt inventar og hårde hvidevarer fra 2020/2021 samt dekorativ karnap mod haven, som giver et fantastisk lysindfald ind i køkken/alrum og stuen. Fra alrummet er der adgang til læfyldt terrasse mod nordvest. Lyst og præsentabelt badeværelse med lyse fliser til loft, gulvvarme og hvidt badeværelsesmiljø fra HTH. Meget stort soveværelse med meget skabsplads. Bryggers/baggang med flisegulv. Entré.
1.sal: Denne afdeling af huset har gennem de seneste par år gennemgået en omfattende renovering/modernisering og består i dag af følgende: Stort soveværelse med adgang til depot-/garderoberum samt altan. Repos/lille åbent kontor. Nyt, lyst og flot badeværelse med badekar m/bruser og hvidt badeværelsesmiljø. Stor stue, aktivitetsrum, multirum m.v. med "tekøkken."Endvidere er der stor muret carport med værksteds- og hobbyrum samt depotrum.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Alfred Berg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse