Løbende vedligeholdt og opdateret årgang 1968 rødstensvilla i Højmark
Huset: På en i alt 811 m2 grund i et dejligt kvarter i Højmark ligger denne årgang 1968 rødstensvilla. Vejen er lukket og når man ankommer til boligen, er der gode parkeringsforhold i den brede fliseindkørsel. Tilbagetrukket i alt 52 m2 opdelt carport og oprindelig garage ligesom et sortmalet træskur bagerst i haven. En i øvrigt hyggelig og afskærmet privat have med bl.a. hævede terrasser og havedam m.m. Villaen er løbende vedligeholdt med f.eks. udskiftede hvide PVC-vinduer. Desuden opdateret med udskiftet lyst køkkeninventar, gulve og ludbehandlede fyrretræslofter m.m. Hvidmalede vægge og lysegrå døre ligesom bl.a. hvide vægfliser i badeværelset. Således tidløst, lyst og venligt! I alt 139 m2 i et plan, hvor fremhæves skal, den store dejlige opholdsstue med masser af plads og udgang til både den vestvendte hævede terrasse samt sydvendte udestue. Desuden 3 regulære værelser og et praktisk bryggers med god plads.
Området: Højmark er et mindre lokalsamfund med godt naboskab i mixet imellem helt unge børnefamilier og modne f.eks. par. Her er bl.a. idrætshal og friskole til 6. klasse med overbygning i Lem ca. 4 km derfra. Desuden Børnehuset med SFO og børnehave i tæt samarbejde med områdets dagplejere. Landsbyen er højt beliggende med langstrakt udsigt over omkringliggende marker og ca. midt imellem Skjern og Ringkøbing, hvor der er mulighed for f.eks. dagligvareindkøb.
Indretning: Fra den brede flisebelagte indkørsel er begge husets indgange praktisk ligefor. Entreen byder præsentabelt velkommen og forlænges af et gangareal til 2 af husets i alt 3 værelser. Det ene værelse kan for få midler evt. reetableres til 2 ved behov, idet der f.eks. er 2 døre. Overforliggende lyst badeværelse med bruseniche og det rummelige bryggers med vaskefaciliteter. Køkken med udskiftet lyst inventar, hyggelig spiseplads og adgang til boligens sidste værelse – det kunne være et oplagt kontor eller gæsteværelse. Stor dejlig næsten 44 m2 opholdsstue, hvor der uden problemer er plads til både langbordet og sofaen i en afslappende TV-krog. Og med udgang til både terrasse mod vest og udestue mod syd er det nemt, at integrere inde med ude.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse