Spændende ejendom som sjældent udbydes til salg
Er I på udkig efter en ejendom, som er ideel for små virksomhedsejere eller enhver, der har brug for masser af plads og faciliteter? Avntoftvej 14 i Kværs er en utrolig spændende ejendom, som byder på utallige muligheder.
Villaen rummer hele 235 kvadratmeter boligareal med 5 værelser og en stor grund på 11.198 m2. Her er installeret jordvarme, minirensningsanlæg, egen vandboring og dertil har villaen et rigtig fint energimærke C.
Ejendommen har tidligere dannet rammerne om en entreprenørvirksomhed med 20 ansatte, her er derfor gode faciliteter i form af et stort værksted, garagebygning og kontorbygning. Dertil et rigtig fint hovedhus, som fremstår meget velholdt.
I villaen bydes I velkommen i en stor lys entré, hvor I har en fin trappe til 1. sal samt adgang til stue, gæstetoilet, soveværelse og køkken. Fra køkkenet er der adgang til et bryggers med viktualierum og et badeværelse. Der er gulvvarme i bryggers, badeværelse, entré og gæstetoilet. Klinkerne i bryggers, badeværelse, gæstetoilet og entré er fra 2006. Inventar i bryggers, køkken og badeværelset er også fra 2006. Stuen er meget rummelig og lys på grund af det gennemgående lysindfald. Her er både plads til at indrette TV stue og spisestue. I køkkenet er der plads til spisebord. I bryggerset er der god skabsplads samt mulighed for tilslutning af vaskemaskine og tørretumbler i hævet arbejdshøjde. Loftshøjden i stueplan er i forbindelse med en renovering hævet og er ca. 2,48 meter.
1. salen rummer et repos og fordelingsgang til 4 lyse værelser med indbyggede skabe. På 1. salen er der en kvist ud mod haven, som giver et dejligt lysindfald og bedre udnyttelse af rummene pga. den øgede loftshøjde.
Der er særskilt teknikrum/bryggers, hvor sælger har indrettet plads til tilslutning af vaskemaskine og tørretumbler.
Udover hovedhuset er der et rummeligt værksted med en god loftshøjde samt en el industriport, så større maskiner kan passere. Værkstedet er perfekt til større projekter, opbevaring af udstyr, maskiner eller lignende. Ydermere er der en garagebygning med to porte og et depotrum, som er ideelt til opbevaring af køretøjer, værktøj og andre nødvendigheder. I kontorbygningen har I en indgang, som også er fordelingsgang til to kontorer, et toilet, opholderum med køkken og fra køkkenet er der adgang til endnu et kontor. Det giver store fordele at kontorerne ligger i en selvstændig bygning, så fritid og arbejdsliv kan adskilles og hvor I uforstyret kan arbejde eller holde møder med kunder.
Ejendommen er beliggende i et roligt område med nem adgang til hovedveje og lokale faciliteter. Kværs er en aktiv by, der løbende holder aktiviteter og arrangementer til alle aldersgrupper. Herudover har byen Kværs Idrætsfriskole, SFO, børnehave, vuggestue og mulighed for at dyrke forskellige fritidsaktiviteter i byens store idrætsanlæg. Der er kun 10 minutters kørsel til Gråsten, hvor der er gode indkøbsmuligheder, Sundhedshus, apotek, bibliotek, restauranter med mere. Fra Gråsten er der også gode bus- og togforbindelser.
Kontakt os i dag for en fremvisning og oplev selv de mange muligheder, denne ejendom har at byde på.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse