På vel nok en af de mest attraktive vænger i Rantzausminde, finder I denne store ejendom på i alt 202 m2.
Fra såvel haven, terrassen og villaen kan det enestående maritime miljø på Svendborgsund opleves på nærmeste hold. Trafikken fra ø-færgerne, den fantastiske udsigt og duften af saltvand giver sammen med den livlige trafik af gamle historiske træsejlskibe og farvestrålende lystsejlere den helt specielle stemning, som man kun finder ved Svendborgsund.
Fra villaens terrasse på 1. sal kan man følge den livlige trafik på sundet af færgerne til Ærø, Skarø, Drejø og Hjortø og terrassen indbyder til gode middage med venner og familie. Et godt glas vin mens solen går ned kan også varmt anbefales.
Haven er nemt anlagt med flere terrasser og her er god plads til boldspil og leg,
Planløsningen byder i stueplan på entré med fordelergang til hele 4 værelser, lyst badeværelse, 2 depotrum samt en dejlig lys udestue med elektronisk styrede Velux ovenlysvinduer. Hertil kommer et praktisk bryggers med god opbevaringsplads.
På 1. sal er der et dejligt køkken/alrum, stor lys stue, depot, toilet og udgang til den store tagterrasse, der er en sand oase med sin fortryllende udsigt og smarte design, der kombinerer åbne og overdækkede områder - perfekt til lange sommeraftener.
Rantzausminde området er kendt for et meget velfungerende skole- og institutionsmiljø, og for de sejlerinteresserede er der jo en meget attraktiv lystbådehavn, der ligger med en perfekt adgang til Det Sydfynske Øhav.
Der er endvidere cykelafstand til det skønne naturområde ved Lehnskov strand.
En på alle måder spændende villa med et utal af muligheder, og så ligger villaen bare i det helt rigtige kvarter i Rantzausminde. Tag med os på en skøn sommertur, og hør mere om alle de muligheder dette sted og denne ejendom byder på.
Velkommen til Børges Alle 5.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse