Svendborg / Strandvejskvarteret - Velindrettet og velholdt villa fra den gode årgang
I det evigt attraktive Strandvejskvarter ligger denne velbyggede og velholdte villa, hvor indretningen tiltaler de fleste.
Strandvejskvarteret står som oftest højt på mange køberes ønskeliste, da det ligger ideelt i forhold til både bymidten, lystbådehavnen, badeanstalten og Svendborgs institutioner og infrastrukturelle net. Man er med andre ord placeret helt perfekt i forhold til alle daglige og weekendlige behov, samtidig med man bor på en smuk og historisk villavej præget af den klassiske byggestils smukke og æstetiske detaljer.
Strandvej 54B er heller ingen undtagelse herfor. Huset byder på højloftet indretning, massive plankegulve, pudsede vægge og lofter, store og lyse vinduespartier, samt solrige terrasser og altan.
Man bydes indenfor i entré med trappe til første sal og kælder, fordelergang med adgang til badeværelse med brus, værelse, stor stue med udgang til terrasse og et dejligt, lyst køkken/alrum.
På første sal er der fra repos adgang til værelse, badeværelse med brus, stort opholdsrum ideelt til spil og leg, hvorfra man også kan tilgå husets altan, et kontor samt et stort soveværelse.
I kælderen er der depotrum, bryggers, et stort disponibelt rum, der i dag anvendes til vinkælder med køl, et "kælderværelse" (ikke godkendt til beboelse) samt et lille, disponibelt rum, ideelt til opbevaring af diverse sager.
I haven bliver man mødt af en overskuelig græsplæne, store og smukke træer, samt en bred indkørsel med god garage.
Hvis denne ejendom også lyder som noget for dig, så tøv ikke med at bestille en fremvisning. Vi glæder os allerede til, at vi mødes.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Claus Henriksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse