Udsigtsvilla med hjemmekontor i særklasse
Denne unikke ejendom giver dig en sjælden mulighed for at kombinere familieliv og arbejdsliv på bedste vis. Her kan du skabe det liv, du drømmer om, med en stor hjemmearbejdsplads i en selvstændig bygning med egen indgang. Børnene kan komme hjem med venner uden at forstyrre dig, samtidig med at de ved, du er lige ved siden af. En enestående mulighed, der sjældent kommer til salg!
Den separate bygning, der er godkendt til bolig, harmonerer arkitektonisk med hovedhuset, men fungerer som en selvstændig enhed. Drømmer du om at drive virksomhed, kan dine kunder bydes velkommen i den præsentable indgang med repos. Kontoret har masser af plads til flere arbejdsstationer, et konferencebord og et serverrum. De store vinduespartier skaber et lyst og indbydende miljø, og fra kontoret er der direkte adgang til terrassen, hvor du kan nyde en pause med udsigt over golfbanen og se sejlbådene glide forbi i horisonten.
Denne bygning kan også anvendes til hobbyrum, fitness, eller teenageafdeling.
Gæsterne bydes velkommen i en bred entré, der fører direkte ind i boligens hjerte – det store, lyse køkken-alrum. Her strømmer dagslyset ind gennem de store vinduer med udsigt til den grønne have. Køkkenet er både funktionelt og stilfuldt, med god opbevaringsplads og mulighed for at være social med gæsterne ved spisebordet, mens der laves mad. Fra alrummet er der adgang til en skøn flisebelagt terrasse, der ligger i aftensolen, samt en hyggelig krog i læ, perfekt til afslappende stunder.
Derudover rummer stueetagen to gode værelser med indbyggede skabe og et velindrettet badeværelse med bruseniche. Sidst men ikke mindst et rummeligt bryggers med masser af opbevaringsplads, plads til vaskemaskine og tørretumbler samt god bordplads til daglige gøremål.
På førstesalen venter en rummelig stue med et imponerende glasparti, der giver en betagende udsigt, samt adgang til en stor terrasse, der strækker sig langs huset og videre til kontorafdelingen. Her finder du også et skønt master-bedroom med walk-in-closet og et stort badeværelse, samt endnu et værelse – perfekt til familiens mindste tæt på forældrene.
Ejendommen har en dobbelt carport, et lyst værksted med plads til fryser og ekstra køleskab samt god opbevaringsplads. Hele hjemmet er indflytningsklart og beliggende på et roligt, lukket vænge i det attraktive Ø-kvarter i Middelfart – ideelt for børnefamilier. Her er du tæt på indkøb, strand, marina, golfbane og smuk natur, og med sikre stisystemer til skolen kan børnene trygt komme afsted. Motorvejstilkørslen ligger blot få minutter væk, hvilket gør pendling nem og bekvem.
En sjælden perle, hvor livskvalitet, arbejde og fritid forenes!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Heidi Strandstoft
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse