Rummelig villa på 306 etagemeter – tæt på Ballerup Centret
De vigtigste faktorer, der taler for denne villa på Nyvej 12, er de mange etagemeter og den helt centrale adresse. Villaen fra 1954 blev udvidet i 1977, og i dag har I derfor hele 306 etagemeter at gøre godt med. Ganske givet mangler villaen en opfriskning for at fremstå i indflytningsklar stand, og samme ombæring kan I kan skifte de dele af inventaret, som I ønsker. Det er dog ikke absolut nødvendigt med den store modernisering inden indflytning, så alt kan tages i et tempo, der passer jer.
Under 200 meter skiller familiens skolebørn fra klasselokalet på Baltorpskolen, og i modsatte retning har I 300 meter til Ballerup Centret. Med S-togsstationen som en del af det umiddelbare nærmiljø er pendlerforholdene yderst tilfredsstillende, og selvom adressen er central, kan I trygt sende større børn på udflugt til områdets legepladser. De nærmeste veje er nemlig fri for gennemkørende trafik.
I praktisk regi er det svært at finde en bolig, som rækker mere direkte ud til børnefamilien. Fordelt over etagerne finder I fem værelser og to badeværelser foruden et ekstra toilet i kælderen, men der kan sagtens ændres på antallet af værelser, så boligen tilpasses jeres behov. Et andet projekt kunne være at slå baderummet og toilettet i stueplan sammen, så I får et moderne badeværelse. Til gengæld er der ikke behov for at ændre på opholdsrummenes indretning. Her får I et lyst og indbydende køkken-alrum, som forbindes til en rummelig stue af franske døre. Kælderen spæder til med et vaskerum samt seks disponible rum i varierende størrelser.
God afskærmning sørger for, at den hyggelige, vestvendte baghave er både lukket og privat, mens der i samme dur er sørget for ekstra læhegn omkring den sydvendte terrasse ved alrummet. Derudover får I en dobbelt carport fra 1990.
Husets mange meritter opleves bedst ved en fremvisning, og det står vi gerne for – kontakt os med det samme.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse