Velfungerende og rummelig villa på tilbagetrukket adresse
Hvis hjertet banker lidt for de klassiske retro-detaljer fra 70’erne, er denne villa i Jonstrup værd at se nærmere på. Her møder I nemlig en rummelig og velholdt bolig, hvor mange af husets velbevarede detaljer sagtens kan indgå i en ny kontekst, hvis I har visionerne. Ikke mindst har I med 197 m2 rigtig god plads at brede jer over, og villaen ligger samtidig formidabelt i forhold til alle ønskelige fornødenheder. Udgangspunktet er en tilbagetrukket koteletgrund, som ligger ved vejens vendeplads. Inden for en radius på én kilometer finder I alle dagligdagens nedslag som pasningsmuligheder, indkøb og friskolen Ballerup Ny Skole. Selvfølgelig udgør Jonstrup Vang også et af nærområdets helt store bonusser, mens de 19 kilometer til Indre By sikrer jer et pendlervenligt udgangspunkt i forhold til de mange københavnske arbejdspladser. 1971 er byggeåret for villaen, der er ualmindeligt rummelig for sin tid. Pladsen strækker sig over halvandet plan med både værelser og opholdsrum på begge etager, og I får samtidig gode muligheder for at indrette jer anderledes, hvis I for eksempel har brug for flere end de fire eksisterende værelser. Her vil stuen på første sal egne sig til formålet. Stueplan byder på en stor vinkelstue, hvor varmepumpen kører parløb med pejseindsatsen. Også spisekøkkenet udgør et godt samlingspunkt med rigeligt albuerum, og særligt børnefamilien vil bemærke, at god plads også prioriteret i bryggerset. De to badeværelser fordeler sig med ét på hver etage, og her kommer retro-detaljerne virkelig i spil. Den ugenerede have er overvejende vestvendt, men I får dertil en dejlig terrasse mod syd. Ekstra læ står den 35 m2 store garage for – her har man dog fjernet porten, så den fungerer som en god carport i stedet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse