Lys etplansvilla med hyggelig udestue og dejlig baghave
I har nu muligheden for at få fat på nøglen til denne rummelige villa centralt i Hedehusene, der med sine skønne udearealer og nærhed til byen er helt ideel for familielivet og blot venter på at blive fyldt ud med smil, grin og glade dage. Der er smæk på lysindfaldet i etplansvillaen på Hasselvej 22, og I kan som kommende ejere se frem til et hjem med brede vinduer og lyse overflader fra gulv til loft. Boligen råder over fire soveværelser, som med deres gode, regulære størrelser kan bruges til alt fra både overnatning til hjemmekontor. Stue og spisestue går ud i ét og smelter over i en hyggelig udestue, hvor I kan forlænge sommeren eller komme foråret i forkøbet. Køkkenet og badeværelset har fine størrelser, og villaen råder ligeledes over et bryggers med separat adgang samt vaskemaskine og tørretumbler. Boligen er opvarmet med fjernvarme, men når dagene bliver korte og kolde, kan brændeovnen i stuen også stå for de lune aftener. Den sydvendte baghave flotter sig med grønne planter, som giver en naturlig afskærmning ind til grunden, og I vil nok lægge særligt mærke til det gamle æbletræ med den store krone, som om efteråret troner smukt med sine dybrøde frugter. I hele haven er der græsplæne, som danner blødt underlag for leg og boldspil, ligesom der også er plads til havesæt og bålplads. På regnfulde dage kan I søge ly under den overdækkede terrasse, ligesom også biler kan stå i læ i enten carporten eller garagen. Til sidstnævnte hører endda et udhus med et toilet og disponibelt rum. Hedehusene er i stærk vækst, og det forstår man godt, for det er et attraktivt område med rolige villakvarterer, og inden for en radius af 700 meter fra jeres kommende bolig finder I både indkøb, skole, pasningsordning samt byens hovedstrøg med butikker og caféer. Samtidig er der gode forbindelser ind til København og resten af landet via Holbækmotorvejen og toget, som kører mindre end én kilometer fra villaens hoveddør.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse