Godt og rummeligt kvalitetssommerhus i attraktivt område
Nu udbydes velholdt og velindrettet sommerhus opført i 1985 i tidstypiske materialer. Et gedigent sommerhus opført i sten og med nyere tagpaptag og inddækninger i zink, så det er let at vedligeholde. Det består af 110 veldisponerede m² og en klassisk sommerhus indretning. Fremhæves kan i særdeleshed nyere køkken, bryggers og badeværelse samt lofter til kip og ovenlys i opholdsrummet.
Indvendig byder huset på et vindfang med god plads til fodtøj og overtøj efter en gåtur i skoven. Praktisk bryggers med gulvvarme og vaskemaskine og tørretumbler. Flot badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Fordelingsgang med adgang til 2 gode soveværelser med dobbeltseng og værelse med 2 køjesenge. Badeværelse med gulvvarme, bruseniche og adgang til sauna. Huset byder herudover på et dejligt opholdsrum med spiseplads og sofagruppe og et flot køkken med hvide elementer og alt i hårde hvidevarer. I opholdsrummet forefindes nyere brændeovn og der er udgang til terrassen.
Et indbydende og velindrettet sommerhus, som er rart at opholde sig i. Huset er udstyret med energibesparende varmepumpe og solcelleanlæg.
Det er beliggende på en 1780 m² velbeplantet grund, som er godt afskærmet fra Strandvejen. Ungerne kan boltre sig på grunden, hvor der er god plads til boldspil og leg. Udemiljøet er helt i top med delvis overdækkede og afskærmede terrassearealer. Her kan I nyde et rigt dyre- og fugleliv, hvor rådyr og harer ofte kommer og hilser på og I kan betragte fuglenes træk mod Filsø. Tilhørende carport og selvstændigt udhus på 15 m².
Henne er et af vestkystens mest populære ferieområder og i Henneby kommer men via stisystemer let rundt på cykel eller på gåben. Rundt omkring findes boldbaner og legepladser, så børnene finder nemt legekammerater. Rundstykkerne kan hentes på Henneby camping, som holder åbent størstedelen af året. Huset er beliggende kun få minutters gang fra Blåbjerg plantage som indbyder til gå- og cykelture på alle årstider. Der er også kort afstand til Filsø (en del af naturpark Vesterhavet) og til Henne Strand.
Der foreligger udlejningsaftale med Købmand Hansens Feriehusudlejning. Den årlige lejeindtægt for 2024 udgør kr. 55.272,-. Bemærk at sommerhuset kun blev udlejet i perioden fra maj til og med oktober og at juli måned var reserveret til ejer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Steffen Frederiksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse