Godt og velholdt fritidshus med 4 værelser og 2 badeværelser
Er drømmen et fritidshus, som kan huse hele familien og med skov og hede indenfor gåafstand? Så er dette et velholdte og rummelige fritidshus et godt bud. Huset er om- og tilbygget i 2009 med carport og en værelsesfløj med 2 store soveværelser og et badeværelse med spa. Endvidere blev opholdsrummet udvidet mod syd med lofter til kip. Huset fik i samme forbindelse ny yderbeklædning og H.P. ståltag og vinduer og døre er udskiftet løbende.
Det er beliggende på en 1005 m² stor velbeplantet grund. Sommer og sol kan nydes i de læfulde og ugenerte omgivelser på husets dejlige terrassearealer. Der forefindes desuden integreret redskabsrum og et selvstændigt udhus.
Indvendigt byder huset på en praktisk entre med god plads til fodtøj og overtøj. 2 værelser. Badeværelse med bruser. Lyst køkken i åben forbindelse med opholdsrum med spiseplads og sofagruppe. I opholdsrummet er der 2 udgange til terrassen og et godt lysindfald. Tilbygningen indeholder 2 store soveværelser og et badeværelse med gulvvarme, bruseniche og spa. I tilbygningen går loftet til kip og der er udgang til terrassen. Huset er desuden udstyret med energibesparende varmepumpe.
Henne er et af vestkystens mest populære ferieområder og er omgivet af smuk og varieret natur. Sommerhuset ligger centralt i Henneby området og via stisystemer kommer man let rundt på cykel eller på gåben. Rundt omkring i Henneby findes boldbaner og legepladser, så børnene finder nemt legekammerater. Rundstykkerne kan hentes på Henneby camping, som holder åbent størstedelen af året. Badebyen Henne Strand, som frister med et bredt udvalg shopping muligheder og charmerende spisesteder finder I blot 3 km vest fra ejendommen.
Området byder på mange aktivitetsmuligheder bl.a. international 18 hullers golfbane, rideskole og Blåbjerg Klitplantage, som er et mekka for Mountain bikere. Området indbyder til lange vandreture og cykelture i den skønne natur, som kan nydes på alle årstider og som er kendetegnet ved storslåede klit- og hede landskaber som sidste skanse mod det brusende Vesterhav. Mod sydøst finder I Filsø med et rigt fugleliv og som er en del af Naturpark Vesterhavet.
Der foreligger ingen udlejningsaftale og huset er kun blevet benyttet privat.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Steffen Frederiksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse