Sommerhus i det Charmerende Hindsgavl
Så er der mulighed for et dejligt feriehus i den charmerende ferieby på Hindsgavl halvøen. I denne feriebolig er der lavet nyere køkken samt begge badeværelser. Ferieboligen, tegnet af arkitekt og professor Hans Munch Hansen, ligger midt i naturen på den smukke Hindsgavl halvø. Gå eller løb direkte fra ferieboligen ud i den store bøgeskov eller ned til Fænøsund. Hindsgavl halvøen byder på utallige stier gennem skoven, dyrehaven og langs vandet. Her finder du også et naturcenter, udfordrende forhindringsbaner til glæde for både små og store og flere populære isboder. Det arkitekttegnede hus i gule teglsten indeholder lys stue med loft til kip og med pejs med indsats, dejligt lyst køkken, 2 soveværelser med i alt 6 sovepladser samt 2 flotte badeværelser. Fra stuen er der udgang til den dejlige terrasse hvor der kan slappes af. Boligen opvarmes med fjernvarme og kan derfor benyttes hele året . Som ejer af en bolig i Feriebyen, kan man benytte alle de tilhørende faciliteter. Her kan nævnes både indendørs- og udendørs pool, minigolf, boldbaner, legeplads mv. Desuden sikrer den fantastiske beliggenhed, at man kun er få meter fra både vand og skov, hvor man blandt andet kan køre mountainbike, sejle kajak eller fiske efter havørreder. Alle huse i ferieområdet samt fællesområderne er under tilsyn af feriecenteret. Ejerforeningen passer de grønne arealer, så man skal ikke bekymre sig om at skulle slå græs. Udvendig og indvendig vedligeholdelse af boligen varetages af ejer. I ferieområdet kan børnene trygt benytte de store, parklignende fællesarealer, legepladser, boldbaner og spil, mens de voksne slapper af og nyder de fantastiske omgivelser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jan Bendorf
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse