Lys og velindrettet 2-værelses lejlighed med vestvendt altan og udsigt til Valbyparken!
Velkommen til denne lyse og velindrettede 2-værelses lejlighed, der byder på en funktionel planløsning. Den vestvendte altan og charmerende karnap skaber en særlig atmosfære, mens de store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald. Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det rummelige, åbne opholdsmiljø med plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der direkte adgang til den solrige altan, hvor udsigten til haveforeningerne og Valbyparken kan nydes det meste af dagen. Køkkenet fremstår stilrent med god skabs- og skuffeplads. Fra entréen er der adgang til boligens badeværelse med separat bruseniche. Derudover byder lejligheden på et stort soveværelse. Lejligheden er i velholdt stand og udmærker sig ved sine mange kvaliteter. Desuden har sælger netop indfriet fælleslånet på lejligheden.
– en bolig, der skal opleves!
EJENDOMMEN:
Murstensejendom beliggende lige op til Valbyparken og Sydhavns Tippen. Ejendommen er hjemsted for ejerforeningen Kongsgården, som har fornuftige, lave fællesudgifter. Ejendommens faldstammer blev renoveret i 1997, og tag, facade samt vinduer i 2000. Dørtelefoner blev skiftet i 2014, og senest i 2018 blev vandrørene udskiftet. Der er indlagt kabel-tv i ejendommen, og køber står selv for tilslutning og betaling. Ejendommen har et pengeløst fællesvaskeri, som betales via fællesudgifterne, samt kælderrum til alle lejligheder. Derudover er der et hyggeligt gårdmiljø med græsplæne, borde-bænkesæt og fri parkering foran bygningen.
OMRÅDET:
Musikbyen i Sydhavnen er en skøn, lille plet centralt i København – og samtidig med den skønne Valbypark som nabo. Den nyetablerede strandpark ligger 5 minutter fra lejligheden, og Sydhavns Tippen, et fredet naturområde med udsigt over vandet, er ideelt til gåture. Der er gode, lokale indkøbsmuligheder, gratis parkering og nem adgang til motorvejsnettet. Offentlig transport med både bus og tog er lige om hjørnet. Sydhavnen har en skøn stemning med et spirende café- og kulturliv, bl.a. Bagerdygtigt, Rallys, og det fællesskabsorienterede kulturhus Karensminde tæt på. Banegaardens bæredygtige oase og South Harbour Café ved Sydhavn Station er også lige i nærheden. Desuden kører den nye buslinje 9A igennem området, og du har både Sjælør- og København Syd station tæt på. Den nye metro på Mozarts Plads er kun 7 minutters gang væk. Med cykel er du under 5 km fra Vesterbro og hurtigt ved Fisketorvet, Kødbyen og Hovedbanegården.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
My Meldgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse