Skønt totalrenoveret hus med havudsigt
Centralt i Østerby Havn ligger dette skønne hus på en 4.725 m2 grund som går helt ned til stranden. Fra grunden og huset er der en helt fantastisk panoramahavudsigt ud over havneindsejlningen i Østerby, så man kan følge fiskekutterne og lystsejlernes færd. Grunden er en dejlig naturgrund som kræver et minimum af vedligehold. Husets beliggenhed er i gåaftand til dejlig natur, samt en kort gåtur til Østerby Havn med restauranter, indkøb, butikker og den skønne marina.
Huset er blevet totalrenoveret i 2022 med nye træ/aluvinduer, ny beklædning, netpudset, efterisoleret, malet tag, zinkafslutninger og etablering af loft til kip. Indvendig har huset fået nye gulve, nyt el, nyt badeværelse og nyt HTH-køkken. Huset er med sine 70 m2 velindrettet og med en god planløsning.
Huset indeholder entre, badeværelse med bruseniche og vaskemaskine, flot køkken med kogeø i åben forbindelse til spiseplads og sofaarrangement. Fra stuen er der udgang via et stort skydedørsparti til afskærmet terrasse med flot havudsigt. I stuen er der varmepumpe samt brændeovn. Endvidere et køjeværelse, et værelse med 2 enkelt senge samt et soveværelse med dobbeltseng, således at huset har 6 sovepladser. Huset har dejlige terrasser til alle verdenshjørner, så man altid kan finde sol eller læ. Huset sælges møbleret med få undtagelser og der er installeret fibernet i huset. Huset udlejes pt. gennem Dancenter og egner sig godt som udlejningsemne med en god lejeindtægt. Indtægten for 2023 var 108.456 kr. og udlejningsestimat foreligger med en forventet indtægt på 107.100 kr. for 2024.
Et skønt hus med en fantastisk udsigt og som er oplagt til både helårs- og fritidshus.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Peter-Christian Pedersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse