Charmerende bolig i den gamle skole i Elsborg – Renoveret med sans for æstetik og historie
Velkommen til en unik ejendom, hvor fortidens charme møder nutidens komfort og stil.
Den tidligere skole i Elsborg er blevet nænsomt omdannet til en bolig, og det er gjort med en enestående opmærksomhed på detaljerne.
Langhuset står smukt på en solid kampestenssokkel, der harmonerer perfekt med den gule facade og det røde tegltag, som blev skiftet i 2019. Rundt om huset finder du en velanlagt have, og du fornemmer hurtigt roen og naturen der omfavner dig. Den skønne have indbyder til leg, afslapning og hygge, og det vil også være helt ideelt med en stor havefest, når familie og venner skal samles.
Når du kommer indenfor i den indbydende entré med klassiske paneler, møder du straks husets unikke atmosfære. Fra entréen ledes du videre ind i det tidligere klasselokale, som nu er omdannet til et imponerende køkken-alrum. Her er fyrretræsplanker under fødderne og troldtektloft over hovedet – en perfekt ramme om hverdagens liv og samvær. Det stilfulde HTH-køkken med hvid finish, træbordplade og eksklusiv keramisk bagplade er en smuk kombination af det moderne og det originale.
På stueplan finder du også et rummeligt badeværelse samt en ekstra stue med mange anvendelsesmuligheder – fra forældresoveværelse til bibliotek, musikrum eller kreativt værksted.
Hvis du foretrækker det, kan du vælge at komme ind i huset via bryggerset, som er forbundet med carporten. Her er god plads til overtøj og opbevaring, hvilket gør hverdagen ekstra praktisk. Carporten er desuden udstyret med et værksted og har el-tilslutning til bilen.
1. salen byder på et lyst repos, der giver adgang til hele fire værelser. De rummelige værelser byder på masser af naturligt lys og tilbyder en stor fleksibilitet i indretningen, så du kan skabe lige præcis den rumfordeling, der passer til din families behov. Her er plads til både soveværelser, børneværelser, kontor eller hobbyrum. Det gør etagen ideel til den store familie, eller hvis du har brug for gæsteværelser og privatliv for både børn og voksne.
Beliggenheden på en lukket vej uden gennemkørende trafik skaber en tryg og fredelig atmosfære. For enden af vejen finder du Tange Ådal og skovområder, som indbyder til skønne gå- og løbeture – og giver børnene masser af muligheder for leg i naturen. Der er kort afstand til Rødkærsbro, hvor du finder både skole med cykelsti dertil og skolebusordning samt gode indkøbsmuligheder. Selvom du har en rolig og idyllisk placering har du stadig nem adgang til hovedvejene mellem Viborg, Silkeborg og Aarhus. For pendlere er der desuden togstation i nærheden, som hurtigt forbinder dig med de større byer.
Denne type ejendomme udbydes næsten aldrig, men nu har du fået muligheden for at gå på oplevelse!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Lasse Christensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse