Charmerende og smukt moderniseret villa i 2 plan centralt i Hedensted
Centralt i Hedensted by finder I denne charmerende, renoverede og smukt moderniserede villa på en af de gamle gader. Her er højt til loftet, mange gode kvadratmeter og en skøn sydvendt have med fuglefløjt og masser af sol.
Den super centrale beliggenhed i hjertet af Hedensted by gør det muligt at gå eller cykle til skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, bus- og togstop samt alle byens øvrige faciliteter. For pendleren kan motorvejsnet E45 nås inden for få minutters kørsel.
Boligen er til dig der ønsker en unik og anderledes bolig, med en skøn placering og hvor der er rum til nydelse. Boligens modernisering er nænsomt udført med respekt for boligens historie, sjæl og stil. Hjerterummet må siges at være boligens køkken/alrum i åben forbindelse med stuen og hvor der her er udgang til skøn hævet træterrasse med nedgang til den hyggelige, lukkede have. Her kan sommeren nydes med et glas vin på terrassen eller med leg og aktiviteter i den skønne have.
Boligens planløsning er optimal for den moderne familie med flere indgange, overdækket grillområde, cykelly samt en fantastisk udestue til de hyggelige aftentimer. Du får hele 3 garager, så der er plads til biler for hele familien - eller alternativt at udvide de nuværende til en stor garage?
Villaen har siden 2017 gennemgået en gennemgribende modernisering med nyt tegltag, nye vinduer, hævet træterrasse mv. Nuværende ejer har ændret beboelsen med ny trappe til tagetagen, hvor du finder en skøn teenageafdeling med aktivitetsrum og store værelser. Herudover er både køkken og begge badeværelser moderniseret i en fed stil.
INDRETNING:
Lækkert køkken i åben forbindelse med stor spise- og opholdsstue med opgang til tagetagen og udgang til terrasse, samt adgang til skøn udestue med klinkegulv. Viktualierum med lille kartoffelkælder. Flot badeværelse med stor bruseniche og mange fine detaljer, samt klinkegulv med gulvvarme. Soveværelse med indbyggede skabe og indgang til walk-in-closet. Stort værelse med niche, som kan anvendes til soveafdeling. Badeværelse med bruseniche og fibercement på gulvet. Pæn entré/fordelingsgang med plads til garderobe. Bryggers/baggang med klinkegulv og udgang til haven, samt adgang til nedsænket depotrum med udgang til forhaven.
Tagetagen indeholder: Repos, 2 store værelser samt hyggeligt aktivitetsrum.
Boligen indeholder så mange skønne detaljer, som ikke kan beskrives - det her er boligen som SKAL opleves!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse