Super lækker, gennemmuret villa i attraktivt kvarter
I super attraktiv udstykning kun få hundrede meter fra Hedensteds smukke golfbane, finder I denne skønne og gennemmurede villa.
Udstykningen ligger ud til store rekreative områder med vandre- og cykelstier samt Hedensteds smukke golfbane. Samtidig er der gode stisystemer til skole, børneinstitutioner samt Hedensted bymidte med alt i indkøbsmuligheder – både dagligvarebutikker og specialbutikker samt bus- og togstop. For pendleren kan motorvejsnet E45 nås inden for få minutters kørsel.
Til villaen hører stor integreret dobbeltcarport med godt værksted/hobbyrum samt god flisebelagt indkørsel med plads til både gæsters og egne biler.
Her er tale om en bolig med mange spændende valg, hvor der er tænkt i funktionalitet og kvalitetsfølelse. Villaen er gennemmuret, der er installeret Nilan-genvindingsanlæg for et sundere indeklima, blødgøringsanlæg samt troldtektlofter for en bedre rumfornemmelse. Der er gulvvarme i hele villaen og alt inventar er Svane-inventar.
Villaen er som skabt til den moderne og travle familie, og inddelinger af værelser og fælles opholdsområder fungerer perfekt i forhold til hinanden.
Husets hjerterum er det skønne køkken/alrum i åben forbindelse med spisestue med udgang til både østvendt og vestvendt terrassemiljø. Den læfulde og ugenerede østvendte terrasse er perfekt til morgenkaffen i weekenden. Herudover får du en skøn vestvendt, delvis overdækket terrasse – et skønt miljø, hvor de lune sommeraftener kan nydes i fulde drag med grillhygge med familie og venner.
INDRETNING:
Lækkert køkken med viktualierum og i åben forbindelse med spisestue/alrum med udgang til både morgen- og aftenterrasse. Fra spisestuen er der adgang til god og møbleringsvenlig opholdsstue.
Forældreafdeling med soveværelse med walk-in-closet og indgang til lækkert badeværelse med dobbelt bruseniche, væghængt toilet og ovenlysvindue.
Børneafdeling med 3 gode værelser samt badeværelse med bruseniche og væghængt toilet.
Entré/fordelingsgang med adgang til bryggers med udgang til have og plads til vaskemaskine og tørretumbler i god arbejdshøjde.
Ring til Estate Banke allerede i dag for en fremvisning af denne skønne villa.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse