Yderst velholdt ejendom i flot natur lige udenfor Horsens
I lander helt perfekt på landkortet, når I flytter ind på Uthvej 15, for I har stort set kun lige forladt Horsens, men bylivet er skiftet ud med smuk natur og landlig idyl. Helt tæt på både vandet og Boller Skovene ligger jeres nye hjem: En flot og yderst velholdt ejendom med en 7.933 m2 stor matrikel. Her får I plads, muligheder og højt til himlen.
I ankommer til et flot førstehåndsindtryk, for en velanlagt indkørsel leder jer direkte til ejendommen. Her præsenteres I for den 280 m2 store udbygning og den pæne rødstensvilla, der daterer sig tilbage til 1930. Ejendommen har kun haft to tidligere ejere, så der er tale om et sted, hvor man har lyst til at blive, når man først er flyttet ind.
Der er lagt en masse tid og kærlighed i den løbende vedligeholdelse og diverse opdateringer. Villaen blev eksempelvis tilbygget i 2009, og i den forbindelse blev der lagt nyt tag på hele huset. Derudover er der installeret nyt gasfyr - der er et par år gammel. Alt står altså snorlige inde såvel som ude, ligesom plads er et nøgleord overalt.
Boligen råder over 192 m2 fordelt over to etager med nogle gode, store rum. Førstesalen giver jer et opholdsrum, tre værelser og det ene af husets tre badeværelser; de to andre ligger i stueplan, og de har indlagt gulvvarme ligesom køkkenet. Stueetagen supplerer med et bryggers, endnu et dejligt soveværelse og hjemmets opholdsrum, nemlig stuerne og det hyggelige køkken-alrum. Her spreder brændeovnene varme og hygge, mens de sprossede vinduer indrammer den naturskønne udsigt, og i stuen vil terrassedøren åbne op til udelivet.
I får en fantastisk have med udsigt over marker og flotte træer i fuldt flor. Her kan I følge solen dagen lang – fra morgenterrassen mod øst til den store fliseterrasse på husets vestside. Til slut kan I se nærmere på den gode udbygning med de mange muligheder. Her er stald, værksted, garage med el-port og mulighed for gildesal eller andet i det disponible rum.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Kasper Lundsgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse