Stor kvalitetsvilla med masser af lys og udsigt
Nu står en højtbeliggende villa i to fulde etager til salg, og den byder på kvalitet, lys, udsigt og plads til alle – der er i det hele taget plads til at vokse. Hjerteligt velkommen til første kig!
Man kommer rigtigt godt indenfor – og hjem. Entréen binder nemlig hele herligheden sammen. Først har I et dejligt værelse med eget walk-in, et badeværelse, et rummeligt køkken og en kæmpestor stue med afsæt til altanen – og med en virkelig dejlig udsigt! Tager I trappen ned, finder I yderligere tre gode værelser godkendt til beboelse, endnu et badeværelse, et oplagt viktualierum, et bryggers med tilstødende værksted og sidst en 20 kvm stor, integreret og opvarmet garage.
Der er gulvvarme på begge badeværelser, og det er der også i køkkenet, som giver god plads til snak og til samling. Alligevel er det bedste rum så absolut stuen, som præsenterer sig med det dejligste lysindfald og dertil en forrygende udsigt over området – takket være ejendommens høje og således meget private beliggenhed. Her kommer mahogni-vinduerne virkelig til deres ret, og når årstiden kalder på hygge og varme, kan I blot tænde op i den elegante pejs.
Også udefra fremstår huset nydeligt med sin hvide facade og sine flotte vinduesrammer. Grunden er 759 kvm stor, og det giver både plads til en bred indkørsel og en have, der næsten er lige så privat som selve huset – og det siger ikke så lidt! Indret hyggelige oaser i det fri, eller læn jer tilbage på den store altan med “lang” udsigt over hele området.
Og så til beliggenheden. Hverdagen går dejligt let op, for inden for godt en kilometer har I både skole, dagtilbud, Rema 1000, Lidl, Lagkagehuset til den søde tand, og så er der kun få minutters kørsel til motorvejen. Det vil pendlerne sætte pris på, det tager for eksempel 40 min. at nå Aarhus. Horsens C lokker imidlertid også med hyggelige caféer og kulturliv, mens lange stier og grøn natur ligger under fem min. gang i den anden retning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Michael Jessen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse