Landlige fornemmelser en cykeltur fra bylivet
Handler jeres boligdrømme om at have rigeligt med plads og muligheder omkring jer? Så kom med os en tur til Egebjergvej 25, hvor vi udbyder en hyggelig villa på en 7.225 m2 stor matrikel i en landlig kulisse med bylivet som nabo. Måske I drømmer om at holde hest, høns eller køkkenhave? Slip fantasien løs!
Adressen kan noget særligt, for I bosætter jer lige udenfor Horsens’ byskilt, og I kan cykle ind til bylivet på kun syv minutter, men I kan samtidig se frem til at bo i landlige omgivelser med en skøn, lang udsigt over naturen. Livet leves i første parket til et fuglereservat med et rigt dyreliv, og der bliver ikke bygget, så jeres udsigt er sikret.
I flytter ikke væk fra hverdagen, for der er Rema1000 lige over vejen, endnu tættere på afgår bussen, og I kan følge cykelstier rundt til det meste; eksempelvis pasningstilbud, flere skoler og Forum Horsens, som byder på alt fra en verden af spændende sportsfaciliteter til koncerter med verdenskendte stjerner. Samtidig gør bus, tog og motorvej det nemt at pendle mod bl.a. Skanderborg og Aarhus.
Huset ligger nede ad en lukket vej, og det ligger lavt i forhold til selve Egebjergvej, så den generes I ikke af. Her har huset haft hjemme siden 1920, og indenfor er det både plankegulve og fyldningsdøre, der sørger for charmen. Der er samtidig rig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg på boligen, og alt fungerer fint, så I kan rykke ind og tage en modernisering i eget tempo.
Der er værelser på førstesalen og opholdsrum i stueplan. Sidstnævnte rummer – foruden et badeværelse – et køkken og en hyggelig stue fuld af lys, og som I bevæger jer omkring, vil I forelske jer i udsigten, der strækker sig langt over naturen mod byen – ja, I kan faktisk se hele vejen til FÆNGSLET.
Under huset er der kælderrum, og tilstødende finder I stalden, som kan give plads til hesten eller måske et værksted – og med al den jord omkring jer kan I gå i gang med at indrette den skønneste have.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kasper Lundsgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse