Moderniseret etplansvilla som skræddersyet til børnefamilien
Lad boligjagten tage jer med til Tyrsted - den sydlige Horsens - bydel med perfekte betingelser for børnefamilien. Her er der nemlig sat ‘til salg’-skilt op ved Bjerrevej 180, hvor I kan overtage en dejlig, lys og løbende moderniseret etplansvilla, der vil danne en skøn ramme om familielivet; og det samme vil den solrige baghave.
I skal se nærmere på en klassisk gulstensvilla fra 1960, og huset ligger på en stor grund, der folder sig ud med hele 1.001 m2. Foran huset er der anlagt en bred indkørsel med plads til adskillige biler, så det er intet problem at have mange gæster – og samtidig skaber indkørslen god afstand mellem vejen og huset. Det kan desuden nævnes, at det også er muligt at etablere indkørsel fra Sydvestvej, der løber på modsatte side af matriklen. Med i købet hører derudover en god, muret garage og ikke mindst en aflukket have, der ligger badet i sol dagen lang; her kan sommerdagene flyve afsted på fliseterrassen.
Huset er løbende opdateret både ude og inde. I 2018 blev der eksempelvis lagt nyt tag, mens der indendørs blev lavet køkken, der stadig står utrolig pænt. Senere, i 2022, blev boligen moderniseret yderligere, for der blev renoveret badeværelse, ligesom der blev lavet nye lofter på værelserne og lagt nye pæne gulve, der skaber en rød tråd i indretningen.
Boligens 156 m2 er rigtig godt fordelt, så I får bl.a. et bryggers med afskærmet teknikrum, et godt badeværelse med brus og hele fire værelser. Dertil kommer flere indbydende opholdsrum, som tæller et åbent køkken-alrum, en spisestue med ovenlys og en rummelig dagligstue, der er indrettet med en hyggelig brændeovn og brede vinduespartier ud mod haven.
Alt det tilsættes en adresse, der sikrer jer en nem og bekvem hverdag. Fra Sydvestvej løber stisystemet til skolen kun fem minutter væk på cykel, og endnu tættere på har I indkøb og pasningstilbud – og så er der kort vej til naturen og kun 3,5 km til bylivet i centrum!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Kasper Lundsgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse