Flot, velholdt ejendom i charmerende Todbjerg
Denne skønne ejendom ligger i Todbjerg - en charmerende landsby med et aktivt foreningsliv og fællesarrangementer nu og da. Fra villaen er der ikke langt til det lokale pizzeria og børnehave, mens de lidt større børn enten må med bus eller på cyklen og bruge den nyanlagte cykelsti til nabobyen Hårup, hvor skolen ligger. Samme sted findes idrætsfaciliteter, og når I skal handle, er der flere gode dagligvarebutikker i Trige og Lystrup. Natur findes også i rige mængder i nabolaget, I har adgang til et dejligt grønt område umiddelbart over boligen, ligesom der er både skov og strand i overkommelig afstand i bil.
I flytter ind i et skønt hus, som løbende er blevet opdateret. En del af taget blev skiftet sidste år, badet i stueplan er fra 2019, samme år blev ydermuren net-pudset. Desuden blev køkkenet installeret i 2021, og kloakken er forberedt til separering.
I stueplan smelter køkkenalrum og stue sammen, og det nyere køkken danner ramme om madlavningen - I kan snildt være flere om tjansen. Gæster er der også plads til, og i stuens vinkel kan de bløde møbler folde sig ud - også hvis I har en ordentlig flydersofa. Der er varme under gulvet, præcis som der er på det stilfulde badeværelse med elementer, som matcher dem i køkkenet. Herude er der plads til at installere vaskefaciliteter i god arbejdshøjde.
Fra entréen leder trappe jer til førstesal med tre gode værelser - det største med loft til kip og fritlagte hanebånd. Dertil stue med vestvendt vinduesparti og hems samt pænt bad og repos med skabsplads.
Sydvestvendt have med terrasse og plæne.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jakob Møller
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse